Abonnementsartikel

Forskere ved Danmarks JordbrugsForskning har i et forsøg påvist, at køernes foderoptagelse halter bag efter, når malkefrekvensen øges fra to til tre gange daglig

Et forsøg gennemført af forskerne ved Danmarks Jordbrugsforskning havde til formmål at undersøge virkningen af forskellige energiniveauer på foderoptagelsen, mælkeydelsen og mobilliseringen i tidlig laktation hos køer, der malkes to eller tre gange dagligt. I forsøget indgik køer i anden laktation og ældre køer.

Belønningen for at malke tre gange i stedet for to var en ydelsesstigning på 3,1 kg energikorrigeret mælk (EKM) svarende til en ydelsesstigning på otte procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet gengives i LK-meddelelse nr. 626 fra Landskontoret for Kvæg. Her kan man også læse, at foderoptagelsen hos de køer, der blev malket tre gange, kun steg med 0,75 FE svarende til fem procent i forhold til køer, der malkes på traditionel vis to gange i døgnet. Den større foderoptagelse var dog ikke statistisk sikker.

Den manglende foderoptagelse i forhold til ydelsen bevirkede, at i den otte ugers periode, forsøget stod på, tabte køerne, der blev malket tre gange, sig otte kg mere end deres staldkammerater, som kun blev malket to gange dagligt.

To foderniveauer

Alle køer blev foderet med fuldfoder efter ædelyst men med forskellig koncentration.

Rationen med høj energikoncentration bestod af 25 pct. grovfoder og havde et energiindhold på 1,06 FE pr. kg tørstof. Rationen på lavt energiniveau bestod af 75 pct. grovfoder og energikoncentrationen var på kun 0,86 FE pr. kg tørstof.

Begge rationer opfyldte alle gængse krav til næringsstoffer på nær fylde og tyggetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mælkeydelsen i de første otte uger var stærkt påvirket af rationens energiindhold. Køerne på den energirige ration gav cirka seks kg mælk mere og havde en fedtprocent, der var 0,50 lavere og en proteinprocent, som var 0,20 højere end de køer, der blev foderet med den energifattige ration.

Forskellen i energioptagelsen var 4,2 FE de første otte uger.

Tilvækst og huld

Køernes tilvækst og huld var ligeledes påvirket af energiniveauet i fuldfoderet. Køerne på det lave energiniveau tabte fem kg mere end køer på højeste energiniveau de første otte uger.

Malkekøer regulerer i høj grad mælkeydelsen efter energitildelingen. Det betyder, at et lavt energiniveau ikke resulterer i væsentlig forøget mobilisering af kropsreserver. Til gengæld øges vægten ikke så hurtig, når koen igen er i positiv energibalance.

Når der i besætninger er tale om så store huldtab, at sundhed og velfærd er truet, skyldes det derfor sjældent foderrationens energikoncentration, men oftere problemer med staldforhold og management.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er vigtigt at være bevidst om, at ydelsesstigningen ved øget malkefrekvens ikke nødvendigvis bliver fulgt op af en tilsvarende stigende foderoptagelse. Det betyder, at der i avlsarbejdet skal ske en indsats for at få skabt harmoni imellem ydelse og køernes kapacitet til at optage foder, konkluderer referenten fra Landskontoret for Kvæg.

Hele forsøget kan studeres nærmere i rapport nr. 22 fra Danmarks JordbrugsForskning.