Så tidspunktet kommet, hvor antallet af besætningsejere med kødkvæg overstiger antallet af mælkeproducenter. I den forbindelse stiller professor i husdyrbrug, Jørgen Madsen, Landbohøjskolen, spørgsmålet, om der er behov for mere og anderledes rådgivning til producenterne med kødkvæg.
- Det er en kendsgerning, at kødkvæg ikke udgør nogen stor del af undervisningen af kommende kvægbrugskonsulenter her på Landbohøjskolen.
- Spørgsmålet er, om vi overser et rådgivningsbehov hos den gruppe af producenter med kødkvæg, der ikke er organiserede i en raceforening eller landboorganisation, siger Jørgen Madsen og fortsætter.
- Jeg kan sagtens forestille mig, at folk, som ikke skal leve af kødproduktionen, også godt vil betale for en snak med en rådgiver en gang imellem.
- Emnerne vil typisk være dyrevelfærd, miljø, naturpleje og kødkvalitet. Hvis der er kunder til den slags rådgivning, synes jeg bestemt, vi skal være i stand til at levere varen, også selvom det vil kræve utraditionel tænkning for at komme i kontakt med de ikke organiserede.
Af 1999-tallene fremgår, at landets 122.000 ammekøer er fordelt på 11.680 besætningsejere. Omkring 2.500 heraf er organiseret i en raceforening. I 1999 var der 640.000 malkekøer fordelt på 11.162 ejere - et tal, som i dag er et par tusinde lavere.
Kødkvæg er andet end kød
Umiddelbart ser Jørgen Madsen ingen grund til, at vi i Danmark skal satse på, at vores kød skal stamme fra kødkvæg.
- Vi har en stor produktion af kød fra udsætterkøer og tyrekalve, så der er ingen egentlige behov for at producere yderligere kød.
- Når ammekøerne så alligevel har fundet indpas i dansk landbrug og hos de mange hobby landbrugere, skyldes det, at vi har noget jord til rådighed, som er velegnet til afgræsning. Mange holder udelukkende ammekøer for at pleje landskabet på en nem måde.
- Alternativet kunne være får eller stude, fastslår Jørgen Madsen.
Landbohøjskolens overvejelser
Og netop dette ikke produktionsorienterede argument for at holde ammekøer er medvirkende til, at Jørgen Madsen sætter fokus på rådgivningen om kødkvæg.
Som uddannelsesinstitution, der har monopol på at uddanne landbrugskonsulenter, har Landbohøjskolen et medansvar for, at fremtidens rådgivere kan efterleve kundernes behov. Men godt presset af manglende elevtilgang til agronomstudiet i disse år er man også tvunget til nytænkning og brud på traditionel konsulenttænkning for at trække flere studerende ind på Landbohøjskolen.
- Jeg forestiller mig, at nogle af ansøgerne til dyrlægestudiet godt kunne finde interesse i husdyrproduktionen på et agronomstudium, hvis vi udvider studiet til også at indeholde elementer omkring natur og landskabspleje, og hvis der vil være jobs for den type rådgivere, fastslår Jørgen Madsen.
Der foreligger dog ingen konkrete tiltag i retning at omstrukturere agronomuddannelserne på Landbohøjskolen.
Kontakt mellem rådgivere og producenter
Kvægbrugskonsulent Kristian Jensen fra Regionsudvalget for Kvæg Midt/Øst er en af de konsulenter, som har fået kontakt med kødkvægproducenterne.
- Udover at have kødkvægudvalget i regionen har vi siden efteråret 1997, da det blev indført, at alle dyr skal registres, udsendt et årligt nyhedsbrev til samtlige 2.000 producenter med kødkvæg i vores region.
- Formålet er at informere om lovgivningen på området, give faglig rådgivning og tilbyde et par arrangementer om året, fortæller Kristian Jensen.
Nyhedsbrevet er gratis, og der kræves ikke noget medlemskab af foreningen for at deltage i arrangementerne.
Det er ifølge konsulenten svært at få fat i nye kunder, deltagerne i arrangementerne er som oftest gengangere.
- Det bør efterhånden være kendt for de fleste producenter med kødkvæg i regionen, hvad vi kan tilbyde af rådgivning og arrangementer. Jeg vil ikke afvise, at der er et behov for rådgivning, men jeg tror desværre, at mange synes, det er for dyrt, forklarer Kristian Jensen.
Udover nyhedsbrevene har kontoret i Paderup ved Randers ikke forsøgt sig med andre måder at komme i kontakt med de ikke organiserede kødkvægproducenter.Foto
