Abonnementsartikel

11 mio. tons majs er blevet blandet med GMO-majs kun godkendt til foderbrug, derfor skal 400.000 sække såsæd til en værdi af 165 mio. kr. fjernes fra markedet

I USA er mellem 300.000 og. 400.000 sække med majssåsæd mistænkt for at være blevet iblandet génmodificeret majs, der kun er godkendt til foder- og industribrug. Den génmodificerede majs er af mærket StarLink og fremstilles af firmaet Aventis.

For at hindre yderligere spredning af Starlink – og for at godtgøre små kornhandlere udgifter til analyser og destruktion af StarLink-inficeret majs - har USA"s landbrugsministerium afsat ca. 165 mio. kr. (20 mio. dollars) til offentligt opkøb af såsæden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opkøbet sker for at forhindre en gentagelse af et forløb i efteråret 2000, hvor ca. 300 forskellige fødevarer måtte fjernes fra hylderne i landets supermarkeder, fordi de indeholdt StarLink.

Sagen opstod tilsyneladende i 1999, fordi Aventis ikke havde mærket sækkene med StarLink-såsæd med oplysning om, at majsen kun måtte bruges til foder og industri. De få landmænd, der dyrkede StarLink i 1999, leverede intetanende afgrøden videre til deres lokale kornhandlere, hvoraf kun en lille del kendte til den nye sort.

Spredt med pollen

Det ser dog også ud til, at pollen fra StarLink-majs har spredt sig vidt omkring på trods af krav om "sikkerhedsafstande" til almindelige afgrøder.

I løbet af år 2000 endte StarLink-majsen derfor i majsmel beregnet til menneskeføde. Det gik bl.a. ud over morgenmadsproducenten Kellogg, der måtte lukke nogle af sine produktionssteder, mens lagrene af majsmel blev undersøgt.

Beskyttet mod majsborebiller

Der er mistanke om, at StarLink kan fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker. De allergi-ske reaktioner skyldes det genmodificerede protein Cry9C, som er blevet indsat i StarLink for at be-skytte majsen mod den europæiske majsborebille.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cry9C adskiller sig fra lignende proteiner ved sin store modstandskraft mod opvarmning og over for mavesyre. Derfor bliver det i kroppen så lang tid, at den kan nå at udvikle allergiske reakti-oner. Den amerikanske sundhedsstyrelse FDA ville derfor kun godkende StarLink til foderbrug. Normalt godkendes GMO"er til brug i både menneske- og dyreføde.

Voldsomme allergi-reaktioner

En 35-årig kvinde fra Californien oplevede i efteråret 2000 voldsomme allergiske reaktioner umiddelbart efter, at hun havde spist et måltid med bl.a. tortilla-skaller, der indeholder majsmel. Hendes læber hovnede op, hun fik diarré og besvær med at trække vejret.

Hun blev indlagt på det lokale hospital, hvor traditionelle tests ikke viste overfølsomhed over for kendte stoffer. Alligevel kunne hun tage hjem fem timer senere efter at være blevet behandlet med allergi-medicin.

En mand fra Florida har været i samme situation. Den amerikanske sundhedsstyrelse har mod-taget 48 rapporter om lignende tilfælde.

Imidlertid hævder Aventis, at de allergiske reaktioner ikke skyldes Cry9C. Proteinet er så nyt og forekommer endnu i for små mængder til, at det kan forårsage allergi, mener Aventis. Firmaet hævder også at have bevis for, at Cry9C ikke kan overleve formalingsprocessen, der bruges ved fremstilling af bl.a. majsmel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

USA"s miljømyndigheder har fundet, at Cry9C ikke kan overleve den vådmalingsproces, der anvendes ved fremstilling af sirup og majsolie.

Ny test

Sundhedsstyrelsen har nu udviklet en test, der med stor sikkerhed skulle kunne påvise allergi over StarLink. De blodprøver, der sidste år blev taget fra de ramte personer, skal analyseres de kommende uger.

Sagen i efteråret 2000 fik hurtigt ubehagelige konsekvenser for USA"s eksport. Japan, der for-byder alle GMO"ere, kunne ikke få garanti for GMO-fri leverancer. Sidst i oktober 2000 skar Japan og Sydkorea derfor kraftigt ned på importen fra USA.

I november 2000 regnede Aventis med, at ca. 1,3 mio. tons majs indeholdt StarLink, og at GMO-tests og tilbagekøb af denne majs ville koste firmaet ca. 850 mio. kr. Nu viser det sig, at hele 11 mio tons majs indeholder StarLink. Til gengæld får Aventis altså hjælp fra landbrugsministeriet, der foreløbig ikke har tænkt sig at sende regningen videre til Aventis.

Skaber debat

Opkøbet har skabt debat. Nogle mener, at statens penge ikke skal bruges til at hjælpe et privat-ejet firma ud af en suppedas, som det selv har været skyld i. Men andre peger på, at det var myn-dighedernes uklare regler, der fører til hele historien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sundhedsstyrelsen burde aldrig have godkendt StarLink kun til foderbrug. Hele problemet op-stod, fordi miljømyndighederne antog, at det kunne dyrkes kun til foderbrug og kunne holdes ude fra fødevareforsyninger.

- Jeg ser ingen grund til, at landmænd skal gå fallit på grund af denne sag, siger Carol Tucker, formand for forbrugerorganisationen Consumer Federation of America til dagbladet Washington Post.

Den demokratiske senator Tom Harkin, der er fra landbrugsstaten Iowa og beskæftiger sig med miljø- og fødevareforhold, siger:

- Vi kan ikke tåle en markedsforstyrrelse som den sidste efterår én gang til.

Tilbageslag for biotek-industrien

Washington Post betegner sagen som afgørende for biotek-industriens fremtid. Allergi over for proteiner, der flyttes mellem forskellige arter for at opnå ønskværdige egenskaber, anses nemlig for at være en stor risiko ved brug af génmodificerede fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Viser det sig, at de mange allergi-tilfælde ikke skyldes StarLinks protein, kan biotek-firmaernes troværdighed omvendt blive styrket

John Wichtrich, chef for Aventis CropScience, har til møllernes brancheorganisation sagt, at problemet med StarLink ikke forsvinder, så længe tolerancen for StarLink er nul.

Majs anses for uegnet til menneskeføde, hvis der er én StarLink-kerne ud af 2.400 kerner. De mistænkte sække med såsæd indeholder ca. 800 StarLink-kerner ud af 80.000 kerner. Alle sække, der indeholder StarLink, vil blive destrueret.

Bruger katastrofe midler

Pengene til opkøb af såsæden kommer fra midler, der ellers skulle bruges til nødhjælp til land-mænd i katastrofesituationer.

USDA"s opkøbstilbud gælder kun mindre kornhandlere, der ikke har salgs- eller anden aftale med Aventis og som derfor ikke vidste, at StarLink var forbudt i fødevarer.