Abonnementsartikel

Anbefalinger af majssorter til ensilering bygger på ældre forsøg, og da der er sket en stor udvikling inden for forædling af majs, er der i 2000 igangsat en række nye forsøg

Majs betragtes som meget velegnet til grovfoderproduktion, når der dyrkes sorter, som under danske forhold kan give et stabilt og højt udbytte.

I 2000 blev der i Danmark dyrket cirka 62.000 hektar, og arealet ventes at stige yderligere i 2001.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er derfor stor interesse for afprøvning af majssorter. Men interessen skyldes ifølge Oversigt over Landsforsøgene også, at majsforædlere har interesse i at afprøve nye sorter så nær på majsens nordligste dyrkningsområde som muligt.

I Oversigt over Landsforsøgene gennemgås de mange forsøg med majs, som blev gennemført i 2000.

Forsøgene spænder fra deciderede sortsforsøg over forsøg med efterafgrøder, ukrudt i majs, høst af kolber til ensilering, afprøvning af GMO-majs og koldtest af majsfrø.

44 sorter

For at finde frem til de mest velegnede majssorter i de enkelte egne af landet, registreres både udbytte og foderværdi. Desuden noteres sorternes følsomhed over for kulde, tilbøjelighed til lejesæd, blomstringstidspunkt for hanblomsten, angreb af fusarium i kolbestilk og stængel samt angreb af majsbrand.

Resultaterne sammenholdes dernæst med en sortsblanding, som i 2000 bestod af sorterne Apache, Naxos, Loft og Banguy.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2000 blev der i otte forsøg afprøvet 44 sorter, som var inddelt i fire forsøgsplaner. Alle sorter blev afprøvet på de samme marker, som er JB 3 – 6, og på én af de lette lokaliteter er der vandet med 40 mm. Forfrugterne har været majs, korn og græs, og såningen har fundet sted mellem den 27. april og den 3. maj.

Frøafstanden var 13 centimeter med en rækkeafstand på 75 centimeter, og alle forsøg er tilført husdyrgødning. Desuden er der placeret NP-gødning på syv ud af otte forsøgssteder.

Majsen er høstet mellem den 28. september og den 20 oktober med hovedvægten på høst i oktober. Målet var at høste majsen, da målesorten nåede et tørstofindhold på 30 – 32 procent, dog senest midt i oktober.

Forskelle

Forskellen i tidspunktet for såning har givet store forskelle i udbyttet. Det skyldes, at 2000 bød på en meget varm april måned, som den tidligt såede majs kunne udnytte.

I de koldere egne af landet har den sent såede majs haft svært ved at nå op på et tørstofindhold på 30 procent eller derover. Og selv de tidligst såede sorter har på de koldeste lokaliteter haft svært ved at opnå en tilfredsstillende tørstofprocent samt foderværdi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har især været inden for et bælte fra Thy til Århus, hvor der har været op til 10 procent færre såkaldte majsvarmeenheder end normalt.

Problemet med manglende tørstofindhold og lav foderværdi gælder generelt også for de sildige sorter på varmere lokaliteter.

Tidlige sorter bedst

Resultatet af forsøgene var generelt et lavt indhold af tørstof, og indholdet af stivelse i tørstoffet var middelhøjt i de tidlige sorter men lavt i de sene sorter. Konklusionen er, at kernesætningen og kerneudviklingen kun har været tilfredsstillende i de tidlige sorter, og foderværdien har generelt kun været middel.

I alle forsøg har plantetallet været tilfredsstillende, men plantehøjden har været 25 centimeter lavere end normalt. I alle forsøgene har en del sorter været mere end 20 centimeter højere end den sortsblanding, der sammenlignes med.

De høje sorter er ikke specielt egnede til malkekøer, da de ofte har lavere foderværdi end lavere sorter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen af de afprøvede sorter afveg væsentligt fra sortsblandingen med hensyn til lejesæd, og forsøgene har ikke afsløret væsentlige forskelle i de enkelte sorters kulderesistens i foråret.

Kombinationen af sen såning og høje temperaturer i maj giver risiko for angreb af fritfluer. Det kan resultere i dannelse af sideskud, hvilket betragtes som en ulempe, der påvirker tørstofprocent og foderværdi negativt.

Ingen af forsøgene blev ramt af majsbrand, og kun enkelte sorter blev ramt af fusarium i kolbestilken.

Anbefalinger

På baggrund af en samlet opgørelse over årets resultater sammenlignet med tidligere års resultater, anbefales det at tillægge flere års resultater stor betydning ved valget af majssort. Stabilt udbytte betragtes som en vigtig egenskab.

De samlede anbefalinger ved valg af majssort til ensilering lyder, at sorten bør have god standfasthed, et tørstofindhold ved høst på mindst 30 – 32 procent samt højt og stabilt udbytte i flere år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værdien af tørstof bør være så god, at indholdet ikke overstiger 1,20 kg tørstof pr. foderenhed, hvis majsen skal udgøre en stor del af foderrationen.

Sorten bør desuden have god kulderesistens og resistens mod angreb af Fusarium.

Endelig anbefales det at dyrke to til tre sorter for at øge dyrkningssikkerheden, men sorterne bør dyrkes hver for sig.

Forsøg med plantetal

Et forsøg med dyrkning af en tidlig, en middeltidlig og en sildig sort med 12, 15 og 20 centimeters frøafstand har i modsætning til tidligere forsøg ikke haft betydning for tørstofprocenten.

Men der er høstet et statistisk sikkert merudbytte ved at hæve plantetallet fra syv til 11 planter pr. kvadratmeter i den middeltidlige sort og i den sildige sort. I den tidlige sort har der været et statistisk sikkert merudbytte ved at gå fra syv til ni planter pr. kvadratmeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et højere plantetal har dog givet et lidt lavere indhold af stivelse og en lidt lavere foderværdi.

Efterafgrøder

Forsøg med at så forskellige efterafgrøder i majs har hverken påvirket tørstofindholdet, den kemiske sammensætning eller foderværdien i majsen. Heller ikke udbyttet er påvirket afgørende.

Bestanden af efterafgrøder har været bedst i rødsvingel, almindelig rajgræs og cikorie, og såning af efterafgrøder har ikke øget mængden af tokimbladet ukrudt ved høst.

Forårsudlagt rødsvingel har opsamlet 38 kg kvælstof pr. hektar i de overjordiske plantedele, mens de øvrige afgrøder har opsamlet under 10 kg pr. hektar.

Ukrudt

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse sammenfattes i en række anbefalinger for strategien i 2001 mod ukrudt i majs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Majskolber til ensilering

For at opnå et grovfoder med høj fordøjelighed har en sønderjysk maskinstation monteret et majsplukkebord på en almindelig finsnitter, som dermed kan høste og finsnitte majskolberne med svøbblade til ensilering.

Resultatet af forsøget viser, at høst af majskolber giver et forholdsvis tørt, stivelsesrigt og koncentreret foder, men i forhold til almindelig majshøst har udbyttet målt i foderenheder været 25 – 30 procent lavere. Til gengæld har mængden af grønt, der skal transporteres, lagres og udfodres været mere end halveret, hvilket ifølge konklusionen delvist kompenserer for det lavere udbytte i foderenheder.

Koldtest

Som forsøg er der i foråret 2000 indkøbt seks partier majsfrø for at undersøge spireevnen, der er meget afgørende under danske forhold.

Der er erfaring for, at for gamle majsfrø generelt har dårligere vitalitet end friske frø, og to af de indkøbte partier i forsøget var et år gamle, og et af partierne havde en meget lav spireevne ved en såkaldt koldtest, der tester frøets spireevne ved 10 grader celsius.

Forsøget fortsætter, men en forløbig vurdering tyder på, at der er en del overgemte frø i handelen, og det ser ud til, at ubejdsede frø generelt har problemer med at spire ved de temperaturer, som er almindelige i et dansk forår. Det er især problematisk for økologiske bedrifter, som anvende de ubejdsede frø.Figur