Abonnementsartikel

Oprindelige husdyr kan godt indeholde lidt "fremmede gener" - i al fald i England.

Leo Kortegaard forsøger i MaskinBladet sektion Kvæg fra den 30. marts 2001 at overbevise læserne om, at det danske samfund øver uret mod hans og Oregaards bevaringsarbejde af det jyske kvæg. Derfor skelede jeg lidt til den engelske bevaringsforenings kriterier for at anerkende en race som bevaringsværdig.

I England stilles der krav om at der både skal være en godkendt stambog i ikke mindre end seks generationer, man tillader op til 20 procent "fremmede gener" i samme antal generationer. Derfor kan det da ikke lægges Karl Nielsen til last, at han har offentliggjort alle data fra sin besætning, inklusive indkrydsning med en hollandsk tyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Leo Kortegaard og Oregaard har mig bekendt ikke fremlagt nogen form for dokumentation for "ægtheden" af deres jyske kvæg. Vi får jo nok aldrig at vide, om Blicher nikker bifaldende i sin himmel over deres indædte påståelighed, men de fortjener det næsten.

I øvrigt er Kortegaards form for argumentation slet ikke enestående. Da Guernsey-kvæget skulle lanceres i USA i skarp konkurrence med kusinen fra Jerseyøen, fremlagde man "såkaldt sikre beviser" for, at racen havde sin rod i det kvæg, som franske munke medtog i 960 efter Kristi Fødsel til den lille ø i Den engelske Kanal.

Beviset skulle være skaffet til veje gennem ihærdige studier af munke i "Norman Chronicle". Myten blev gentaget med passende mellemrum, understøttet af "ny forskning".

Amerikaneren E. Parmalee Prentice var dog i 1940 så "uforskammet", at han forsøgte at fremskaffe "Norman Chronicle", selvfølgelig uden held. Og så sent som i 1960 fejrede Guernsey-kvæget sit 1000 års jubilæum.

Retfærdigvis skal det dog siges, at Guernsey racens fortalere nu har opgivet myten.