- Jeg hedder Gunnar og er bonde. Og når jeg siger bonde, er det fordi jeg mener, landmand mere er en fællesbetegnelse. En bonde hører til et sted, syntes jeg.

Sådan lød den indledende introduktion fra Gunnar Clausen, der ganske rigtigt er bonde med kødkvæg i Sadderup lidt øst for Esbjerg. To eller tre gange hvert år sætter han landbruget på skolebænken, og denne dag er han i Esbjerg på Rørkjær Skole, hvor 7. klasse skal rykkes tættere på landbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Navnet på forløbet, der varer en formiddag, er "Landmand 1 dag", og tilbydes alle skoler i Danmark til elever, der går i 7.-10. klasse.

- Jeg er 58 år og købte gården i 1963 og sammen med min kone Birte har jeg tre børn. Den yngste er 28 år, og ingen af dem arbejder med landbrug.

- Vi har 85 hektar, siger Gunnar Clausen om størrelsen af sin gård, hvorefter der går et stort århrr gennem klasseværelset, hvor klasselærer Margit Rusch, matematiklærer Kurt Laursen, og de 18 elever alle lytter til bonden.

- Hvor meget fylder det, spørger en af elever dristigt. For hektarer er jo ikke ligefrem en størrelse, eleverne i en 7. klasse er vant til at omsætte i landskaber.

- Det er cirka 140 fodboldbaner, forklarer Gunnar Clausen for at sætte skik på proportionerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Må spørge om alt

På gården i Sadderup er der i alt 100 kreaturer, som alle er renracede Charolais. Af de mange dyr er de 33 køer, mens resten er opdræt og tyrekalve, hvoraf mange af dem er ved at være slagteklare.

- Så har vi også 60-70 grise, fortæller Gunnar Clausen for at få det hele med.

I marken er der vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, og græs til græsning af kreaturerne.

- Raps har jeg ikke, da afregningen er for dårlig.

Om eleverne så ved, hvad raps er, står lidt hen i det uvisse. Men for at give dem en chance forklarer Gunnar Clausen, at det er de planter, som står med gule blomster på mange marker i forsommeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I må gerne spørge om alt det, I vil. Så bestemmer jeg, hvad jeg vil svare på, lyder det opfordrende fra bonden, som har sendt en stribe fotos fra sin gård på vandretur i klassen.

Gæt et produkt

Næste trin i den pædagogiske plan, som Landbrugsraadets afdeling for Samfundskontakt har udarbejdet, og som følges ved alle landmandsbesøg på skoler i de større klasser, er en lugt, syn og smage bestemmelse af forskellige fodermidler med mere, som Gunnar Clausen har med i sin store papkasse.

- Nu deler jeg noget rundt, som I skal skrive ned, hvad er. Når I har gjort det med ét produkt, lader i det vandre videre til den næste gruppe, forklarer han til eleverne.

Den sorte, klæbrige substans bliver der rynket på næsen af, og gættene springer i alle retninger uden at ramme plet. For hvordan skal en dansk skoleelev vide, at der er noget, som hedder melasse og bliver brugt blandt andet til fodring af kreaturer?

Eller hvad med handelsgødning, som smager stærkt salt? Sojaskrå og mælkepulver er heller ikke nemme at gætte sig til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da den øvelse er overstået, dykker Gunnar Clausens hænder ned i en mulepose fra De danske Landboforeninger, og op hiver han en masse dingenoter og dippedutter – sådan ser de i al fald ud for uindviede.

Men inden de mange ting bliver delt ud, vil bonden lige vide, hvor mange der egentlig har tilknytning til landbruget?

Det viser sig, at det har kun et par stykker – og den tilknytning er ikke ret tæt.

Pløjeben og jordprøvetager

Alle grupper plus lærerne, lederen af samfundskontakten fra Axelborg og den skrivende medarbejder får en ting til bestemmelse. Og lad det være sagt med det samme, at selv for en landmandsuddannet havde Gunnar Clausen ting i sin pose, som ikke var lige til at bestemme.

- Jamen, det her er nok en jordprøveudtager, som skal måle jorden surhed. Den bliver målt i pH, forklarer Margit Rusch til sine elever. Men sådan forholder det sig ikke med den røde plastic ting, hun har i hånden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nej, det er et vomspyd, som bruges til at lukke gassen ud af vommen på et kreatur, når det har trommesyge, forklarer bonden uden at foretrække en mine. Mange af eleverne udstøder lyde, som om de synes det lyder lidt væmmeligt bare at bore spyd ind i siden på en levende ko.

- Men hvis man ikke gør det, dør den, siger Gunnar Clausen forklarende.

En gruppe på tre elever har haft en akshæver fra en mejetærsker til bestemmelse. Den er blankslidt, og det får dem til at tænke på jord.

- Det er nok et pløjeben til en traktor, og det koster 1.400 kr. forklarer de til Gunnar Clausen om akshæverens brug. Diplomatisk og helt i pagt med den måde, som skolekontakten bliver afviklet på, lader han ikke en latter bryder ud over eleverne, som lever i en klar uvidenhed om landbrugets mange redskaber – hvor skulle de da også vide det fra?

Men ukvemsord kan bonden nu ikke undlade at bruge, da han skal kommentere en øremærketang, som ganske rigtigt bliver gættet af nogle elever.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De øremærker, vi får, er noget lort, som hele tiden går i stykker, lyder det indigneret fra Gunnar Clausen, som dermed sendte en lidt uvenlig hilsen til Landskontoret for Kvæg.

Test din viden

Næste øvelse hedder "Test din viden!", og går ud på, at eleverne i grupper på to skal vælge mellem tre svarmuligheder, A eller B eller C, på de spørgsmål, som Landbrugsraadet har sendt til Gunnar Clausen på små sedler, som han kan læse op af.

De tre bogstaver er sat op i hver sit hjørne af klasseværelset, og elverne, der stiller sig ved det rigtige bogstav, bliver belønnet med et klistermærke, hvorpå der står "Jeg er go"". Og tro det eller la" være, men der er stor rift om klistermærkerne.

Og hver gang en gruppe vinder et klistermærke, lyder der jubelskrig, mens Kurt Laursen har travlt med at uddele mærkerne. Flere af eleverne har da også 7-8 mærker, som både sidder på tøjet og i ansigterne.

Hvor tit kan man også få lov at erklære "Jeg er go"" uden at blive ramt ubønhørligt at Janteloven???

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tjek dig selv

Men for at eleverne skulle mærke livets mere barske realiteter, blev de i næste øvelse bedt om at udfylde et helt lille hæfte med titlen "Tjek dig selv"

Hæftet er på 52 sider, og hver elev skulle så med en blyant krydse sig igennem spørgsmålene i en rækkefølge, der hele tiden bliver bestemt af det, man lige har svaret.

Når der ikke er flere spørgsmål at svare på, har hver enkelt elev svaret på alle spørgsmålene, og det er bare rækkefølgen i besvarelsen, der er forskellig. Derfor kan hver enkelt elev også give sig til at regne ud, hvor mange points, de hver især har høstet af deres individuelle besvarelse.

Desto flere points desto mere fornuftigt og klogt lever man var devisen, og elever med 10-15 points kunne konstatere "Lev stærkt –dø ung! Du lever direkte usundt", mens elever med 57-66 points kunne konstatere at "Du er en superkvinde/mand!"

Det mener vi

Dagens sidste trin var en opinionsundersøgelse, hvor eleverne tog stilling til seks påstande. Og her var der mulighed for at få en direkte måling af en 7.klasses umiddelbare holdning til centrale spørgsmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Påstandene var:

Hvis de danske landmænd troede, at eleverne i denne klasse er meget loyale overfor den danske mad, så tog de fejl. Hele 16 sagde nemlig nej til dette udsagn, mens to svarede "ved ikke".

11 af eleverne ville ikke spise gensplejset mad, mens tre dristede sig til et ja og tre svarede "ved ikke".

Og hverken økologer eller konventionelle landmænd kunne gnide sig specielt i hænderne over elevernes holdning, idet otte sagde nej til landbruget skal være økologisk, mens fem sagde jeg og fem "ved ikke".

Derimod var der en klar holdning til at betale mere for en bedre madkvalitet, idet kun fire sagde nej, mens 10 svarede ja og fire "ved ikke".

Husdyrbrugerne fik også en flot opbakning af eleverne, og det var måske Gunnar Clausens indsats, der her satte sig spor? I al fald svarede kun tre nej til påstanden om, at husdyrene har det godt, mens hele 11 svarede ja og fire "ved ikke".

Men fra at tro på landmændenes evne til at tage sig godt af husdyrene og så til at være landmand selv, var der unægtelig et stykke vej. 11 af de 18 elever sagde nemlig nej til at ville arbejde på en gård, mens kun tre sagde ja, og de sædvanlige fire svarede "ved ikke".

En god dag

Klasselærer Margit Rusch måtte forlade "Landmand 1 dag" midt på formiddagen, da hun havde andre opgaver at passe. Men næste gang, hun havde sin klasse, spurgte hun til, hvordan dagen havde været.

- Den var god, lød det fra eleverne i 7. klasse på Rørkjær Skole.

Og set fra skribentens stol bagerst i klasselokalet var det også imponerende, hvordan eleverne blev fanget af Gunnar Clausen og det materiale fra Landbrugsraadet, han underviste udfra.