Væk er de gyldne tider med kornpriser høje som Rundetårn. Og selvom støttekronerne ruller ind i pæne portioner, er der alligevel god grund til at se sig om efter mulighederne for at spare omkostninger, der ikke påvirker udbyttets størrelse og kvalitet. For fremtiden lurer nemlig med udsigt til sænket støtte og betydeligt mere svingende produktpriser.
For landmændene Knud Ove Hansen og Kurt Nielsen, der begge har postnummer i Sandved på Sjælland, er det lykkedes at forene lave maskinomkostninger med samme høje udbytte, som andre har ved at anvende mere traditionelle dyrkningsmetoder på identiske jordtyper.
Og det er ingen hemmelighed, at ploven har de begge sendt på pension. Kurt Nielsen skippede allerede ploven for 26 år siden på sine 85 hektar, mens Knud Ove Hansen har dyrket pløjefrit i mindst tre år på sine 88 hektar.
- Vi kunne ikke drømme om at få en plov til at vende vores jord, lyder det samstemmende fra de to på bredt sjællandsk. Men deres erfaringer og maskinomkostninger vil de gerne fortælle om.
Et år er ingenting
I debatten om brugen af reduceret jordbearbejdning som et middel til at sænke omkostningerne og dermed til at øge indtjeningen, er der mange planteavlere, som frygter for udbytterne. Hvis udbytterne går ned i mængde og kvalitet, er det sparede nemlig tabt, og dermed bliver der ikke tjent en krone ekstra hvis der da ikke ligefrem bliver tale om et tab.
- Men uanset, hvor betænkelig en planteavler er ved at droppe pløjningen, kan man ligeså godt slå fast, at eksperimenter med pløjefri dyrkning i en enkelt sæson ikke er en dyt værd, lyder det overbevisende fra Kurt Nielsen.
Han peger på, at der skal ske en omstilling af jorden fra det ene dyrkningsprincip til det andet, og det tager nogle år, før jorden er inde i en ny balance og derfor kan yde det samme som med pløjning.
Mere dyrkningssikker
- Min erfaring er, at når først den nye balance er på plads, får man en mere dyrkningssikker jord, der endda giver et mere stabilt udbytte, følger Knud Ove Hansen op.
- Og indholdet af mikroorganismer og regnorm bliver større. Det gør andelen af humus også, uden at jeg præcis kan sige hvor meget, for jeg har ikke målt det, siger Kurt Nielsen.
Sammen er de enige om, at der i høj grad mangler forsøg over en årrække i storparceller, hvor det på et reelt grundlag er muligt at sammenligne de forskellige dyrkningssystemer.
Længere forår
Jordens struktur ændrer sig, når der bliver praktiseret pløjefri dyrkning. Det har tilhængerne længe erfaret. Og ét af resultaterne er, at jorden ikke sejler, når det har regnet. Vandet kan bedre trænge ned og absorberes af jorden.
- Men jorden bliver også anderledes at arbejde med i foråret, siger Kurt Nielsen.
- Selv på en svær jord er det ikke længere så afgørende, om man kommer på det helt rette tidspunkt, som når man har pløjet. Vi kender jo alle de kæmpeknolde, man kan lave i stiv lerjord eller de strukturskader, som opstår, når man kører for tidligt ud, siger Knud Ove Hansen.
- Men jeg kører heller ikke ud i regnbyger, og i det hele taget værner jeg om min jord, så den ikke bliver trykket sammen, understreger Kurt Nielsen. En tommelfingerregel er, at jorden ikke må hænge ved dækkende, når der bliver arbejdet i marken.
For eksempel vil ingen af de to have de helt store gyllevogne ud at køre på deres marker.
- En 10 tons roeoptager vil jeg heller ikke se på mine marker, siger Kurt Nielsen.
Frøgræs og roer
Meget usædvanligt er det også, at Knud Ove Hansen kan avle græsfrø med godt resultat og Kurt Nielsen fabriksroer uden mindre udbytte end andre med en tilsvarende jord.
Et hurtigt kig på Knud Ove Hansens sædskifteoversigt viser, at der indgår engsvingel, hvene, engrapgræs til plæne, hvidkløver, vårraps, havre, maltbyg, vinterhvede, markært og non food raps. Ikke alle disse afgrøder dyrkes hvert år, men de har været, eller vil komme inden for en 3-årig periode.
- Cirka 25 procent af vores areal går til frøavl, og vi høster glimrende udbytter, siger Knud Ove Hansen. Når en frøgræsmark skal afvikles, bliver den sprøjtet med fire liter Glyphosat pr. hektar, og efterfølgende bliver der harvet et par gange med en finsk Hankmo spaderulleharve.
- Den og så glyphosat er to væsentlige ingredienser i vores dyrkningssystemer, siger de samstemmende.
For Kurt Nielsen er en Bomford Dyne Drive også et væsentligt redskab, der bruges til at bearbejde jorden overfladisk for eksempel i forbindelse med udbringning af fast staldgødning fra svinebesætningen.
Begge har fået beregnet deres maskinomkostninger i 1999, og det var Kurt Nielsen, der præsterede de laveste omkostninger af de to.
Nøgletallene viser, at hans omkostninger var 2.594 kr. pr. hektar inkl. værdien af 338 timers eget arbejde dog uden tiden til vedligehold. Tilsvarende havde Knud Ove Hansen omkostninger på 2.940 kr. pr. hektar inkl. værdien af 728 timers eget arbejde.
Når der ses bort fra værdien af eget arbejde kostede hver hektar hos Kurt Nielsen 2.196 kr. pr. ha i direkte maskinomkostninger, mens Knud Ove Hansen tilsvarende havde en udgift på 1.784 kr. pr. ha.
En del af den relativt store forskel mellem de to på de rene maskinomkostninger skyldes en to ar gammel Kongskilde Demeter såmaskine. Ikke fordi, det er en Kongskilde, men fordi maskinen er sat til en kort afskrivningsperiode og derfor koster 345 kr. pr. hektar, hvilket er suverænt den højeste post hos Kurt Nielsen.
- Men med et højt niveau for vedligehold, kan såvel såmaskinen som de øvrige maskiner holde betydeligt længere, og derfor er det misvisende, når den tæller så hårdt, mener Kurt Nielsen. Han har også lige investeret i en ny traktor, og den bliver også en tung post i maskinomkostningerne de kommende år.
Maskinanalysen er udarbejdet af maskinkonsulent Hans H. Sørensen, Roskilde Landbocenter.Foto
