Abonnementsartikel

Det lyder som en vittighed, men larver af kornsnudebiller smasker så højt, at man kan bruge lyden som indikator for skadedyrets tilstedeværelse i lagerkorn.

Brrrrm - brrrmm – brrm… lyder det, da jeg træder ind i Per Sejerø Nielsens kontor på Statens Skadedyrlaboratorium, nord for København. Han arbejder med kornsnudebiller og påstår, at han kan høre dem.

Men det er ikke billerne, jeg kan høre – blot en boremaskine i det fjerne!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Per Sejerø Nielsen har sammen med et par kollegaer netop fået 1,7 millioner kr. til at finde en metode, hvor man ved hjælp af lyd kan registrere eller monitere, om der er kornsnudebiller i opmagasineret korn.

Billen er almindelig i Danmark – den er blot svær at få øje på. Formålet er derfor, at udvikle en metode til at registrere, om et parti korn er inficeret og i hvilket omfang.

Pengene til projektet stammer hovedsageligt fra produktudviklingsmidlerne, som Direktoratet for FødevareErhverv forvalter, men DLG og Foreningen af Danske Handelsmøller støtter forskningen.

Larver udhuler kerner

- Vi vil gerne udvikle en metode til at monitere billerne eller rettere sagt deres larver ved hjælp af lyd. Larverne støjer nemlig temmelig meget, når de indtager føde, forklarer Per Sejerø Nielsen og fortsætter.

- Forekomsten af kornsnudebiller på de danske kornlagre er kun sjældent så stor, at man ser billerne med det blotte øje. Billerne lægger deres æg i kornkernerne, som bliver hjemsted og spisekammer for larverne under deres udvikling til biller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis det bliver koldt, stopper udviklingen hen over vinteren, og den nye bille fremkommer først næste forår. Hvis det derimod er varmt, går udviklingen fra æg til bille hurtigt, og der kan ske en hurtig opformering på kort tid, fortæller Per Sejerø Nielsen.

Fem procent inficeret

Omkring fem procent af de danske kornpartier er inficerede med skadedyr – især kornsnudebillen, men i et lavt antal.

Da billen ikke kan flyve, er der tale om en smitte via kornet eller via lageret. Bekæmpelse i kornet er dyrt og vanskeligt, men når lageret tømmes, er det vigtigt med en grundig rengøring, der fjerner eventuelle rester af spildkorn.

Når kornsnudebillen betragtes som et skadedyr, skyldes det primært, at den ødelægger kvaliteten af det korn, der skal bruges til menneskeføde – udbyttet reduceres under normale danske lagerforhold kun minimalt.

Flagermus, hvaler og insekter

Der er ikke nogen ny teknologi, der skal anvendes til at måle frekvensen af larvers aktivitet. Man måler jo også f.eks. de lydfrekvenser, som flagermus og hvaler udstøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mennesket kan godt høre de lyde, der fremkommer, når larverne smasker. Men med hjælp af computerteknologi kan vi lave en detaljeret beskrivelse af lydbilledet.

- Foreløbig har vi kortlagt lydbilledet, når der er en enkelt larve, som gnasker. Den typiske lyd fra en larve varer 2-8 millisekunder, så er der en pause på 200-400 millisekunder, inden lyden kommer igen.

- Og sådan fortsætter det, fortæller forskeren, mens han ved hjælp af computeren afspiller larvens smasken og viser lydbilledet grafisk.

Med det blotte øre

For at overbevise mig om, at man faktisk godt kan høre larvens aktivitet med det blotte øre, får jeg lov til at lægge øret til et glas med kornsnudebiller og larver, som har etableret sig i en portion hvedekerner. Og ganske rigtigt.

Jeg kan faktisk godt høre krible-krable-lyde i glasset. Jeg skal dog ikke gøre mig til ekspert i, hvad de egentlig foretager sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når der er mange biller, som her i glasset, kan man høre larverne med det blotte øre. Men på et lager med mange tons korn, vil det selvfølgelig være umuligt.

- Vi skal derfor finde en metode til at optage lydene og omsætte lydbilledet til et mål for, hvor mange larver der er til stede. Det er her computeren kan være til stor hjælp – to mennesker ville aldrig opfatte lydene på samme måde, forklarer Per Sejerø Nielsen.

Perspektiver

Med den nye registreringsmetode håber Per Sejerø Nielsen om få år at kunne præsentere en billig og pålidelig metode, der kan detektere insektangreb, inden de når at udvikle sig til problemer.

Han forestiller sig, at metoden også vil kunne finde udbredelse i f.eks. træindustrien.

Som en del af det aktuelle forskningsprojekt, forsøger han også at finde en måde at monitere rismelbiller. Det er et meget udbredt lagerskadedyr på møllerne. Billerne og larverne lever i mel og klid og bekæmpes bedst med hyppig rengøring. Men da de også befinder sig i maskineriet, vil en lydmonitering af dyrene være en stor hjælp for industrien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er mest optimistisk med hensyn til at finde en brugbar løsning for kornsnudebillerne. Det er noget nemmere at lave lydmålinger i korn frem for forskellige mekaniske metaldele på et mølleri.

De næste tre års forskning vil vise om det er muligt.

På Statens Skadedyrlaboratorium, der hører ind under Fødevareministeriet, har vi en lang tradition for at arbejde med kornsnudebiller – men det er nyt, at vi prøver at måle på deres lydafgivelse.

- Vi håber, at vores forskning kan finde anvendelse i praksis, siger Per Sejerø Nielsen.

Vi skal derfor finde en metode til at optage lydene og via computer omsætte lydbilledet til et mål for, hvor mange larver der er til stede, siger Per Sejerø Nielsen, der her står med to glas korn befængt med kornsnudebiller.