Abonnementsartikel

Caterpillar har haft travlt med maskinlanceringerne i år - flere af nyhederne kan nu opleves på E&H '12

I det hele taget bliver der nok at se til for de gæster, som lægger vejen forbi Pon Equipments stand på E&H '12. Mere end 15 maskiner står klar til de besøgende - nogle som demonstrationsmodeller, mens andre kan afprøves. Dermed skulle der være rig mulighed for, at selv den mest nysgerrige pilfinger med forkærlighed for gule Cat-maskiner får styret sin lyst.

Der skal dog ikke kun være fokus på, hvor meget de nye maskiner kan have i skovlen, eller hvor meget de vejer. Miljøet er nemlig i høj grad kommet med på maskinproducenternes dagsorden, og det er da heller ikke et punkt, hvor Caterpillar hænger i bremsen. Mange af nyhederne har således energioptimerede motorer, og det gavner både miljøet og pengepungen.

Derudover vil Pon Equipment benytte lejligheden til at fortælle om sine løsninger inden for service, elektronik, samt demonstration af nye reservedelsløsninger, industrimotorer og naturligvis en Cat-shop med smarte støvler og tøj.

Miljøvenlige motorer

En af de - i bogstaveligste forstand - store attraktioner, som kan opleves på Pon Equipments stand, er den seneste serie af gummihjulslæssere, hvor motorerne lever op til de europæiske trin IIIB emissions-standarder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi viser et bredt udsnit af vores nye K-serie læssemaskiner. Der vil blandt andet være den nye 938K, som er epokegørende med den nye avancerede hydrostatiske transmission, der i kraft af den patenterede styring er utrolig effektiv, og som eksempelvis har funktioner, der aldrig tidligere er set på hydrostatiske maskiner. Dette udmønter sig i markedets højeste effekt og laveste brændstofforbrug. Ligeledes har vi et par af de større maskiner med, som igennem hele maskinen er fornyet og optimeret. Stadig med samme holdbarhed, men endnu bedre produktivitet og totaløkonomi, fortæller produktchef Bo Mikkelsen, Pon Equipment A/S.

De nye maskiner har blandt andet meget lave omdrejningstal og dermed også et meget lavt støjniveau både i kabinen og overfor omgivelserne.

- Vi præsenterer også de større gravemaskiner i Caterpillars nye E-serie også her er alle udrustet med de nye Trin IIIB motorer. Det er maskiner, som forener høje præstationsevner med lavt brændstofforbrug og dermed både har en god miljøprofil og sikrer kunden markedets bedste totaløkonomi, alt sammen noget vi selvfølgelig beviser på messen, siger Bo Mikkelsen.

Ud over miljøet og brændstoføkonomien er der også tænkt på sikkerheden. Et bakkamera er nemlig standardudstyr for serien, og der kan tilføjes to mere, hvis man ønsker det. Dermed kan man lettere følge med i, hvad der sker bag maskinen, hvilket en ny større LCD monitor i øvrigt også bidrager til.

Styr på flåden

Pon Equipment ser i det hele taget frem til at møde kunderne efter nogle års fravær fra store entreprenørmesser i Danmark.

- Vi glæder os til at vise alle vores nye maskiner og beregne for kunderne, hvorfor netop vi og vores produkter giver markedets bedste totaløkonomi samt produktion, siger salgschef Flemming Mørk.

Ud over maskinnyheder præsenterer Pon Equipment også en række af Caterpillars elektroniske løsninger. En af dem er det såkaldte Vision Link, der bruges til flåde- og servicestyring. På standen vil Vision Link blive demonstreret, så man kan se, hvordan man får det fulde udbytte af systemerne. Det kan eksempelvis ske ved at optimere den enkelte maskine til den enkelte fører og den aktuelle arbejdsopgave.

Prøv maskinerne

På den store stand bliver der i øvrigt plads til at have en hel lille afdeling, der er dedikeret til Pon Equipments serviceafdeling.

- Der vil vi blandt andet demonstrere vores Cat PartStore, hvor kunden kan bestille reservedele over nettet. Det gøres let og med meget få klik med musen, fordi kundens maskiner i forvejen er registreret, så kunden guides frem til præcis de reservedele, der passer til hans maskine, fortæller salgschef i serviceafdelingen, Uffe B. Jensen.

- Andre fokusområder indenfor service er vores overtagelse af serviceindsatsen for Caterpillar industrimotorer, som blandt andet findes i knusere og generatoranlæg samt vores arbejde med partikelfiltre, hvor vi er godkendt til at montere Huss partikelfiltre. Det gør vi på alle typer maskiner og har blandt andet installeret en del på specialmaskiner, der indgår i anlægsarbejdet med Metro Cityring i København, fortsætter Uffe B. Jensen.

Ud over det store udbud af maskiner, løsninger og servicetilbud har Pon Equipment 15 maskiner, som kan afprøves på to forskellige graveområder samt på dumperbanen, hvor den nye Cat 735B vil køre. Der er også en konkurrence med flotte præmier.