Abonnementsartikel

Danmarks JordbrugsForskning har udgivet en rapport med en samling af de erfaringer, som er høstet efter tre år med automatisk malkning i Danmark

Automatiske malkesystemer (AMS) er meget mere end bare automatisk malkning, da det kræver, at hele produktionen er integreret i systemet.

Sådan formulerer forskningschef Niels Agergaard, Forskningscenter Foulum, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd, hvordan robotmalkning griber ind i en bedrift på mange fronter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ordene står at læse i en nyligt udkommet rapport fra Danmarks JordbrugsForskning, som har samlet den viden, som forskere og rådgivere har fået, siden de første anlæg kom til Danmark i februar 1998.

Trods cirka 100 automatiske anlæg hos danske mælkeproducenter, konkluderes det i rapporten, at automatisk malkning stadig er et pionerområde, hvor der kan ske udvikling og forbedringer på mange områder. Blandt andet foreslås uddannelse af brugerne, så der opnås større kendskab til teknikken og mulighederne. Desuden kan teknikken finjusteres og forbedres, så driftssikkerheden øges og omkostningerne til vedligeholdelse reduceres. Det bliver også foreslået at udvikle nye typer af sensorer og metoder til overvågning af teknik, køer og produktkvalitet. Men der er tilsyneladende også behov for tekniske forbedringer for at forbedre mælkens kvalitet.

Ringere kvalitet

Et af problemerne ved de kendte automatiske malkeanlæg er, at de ikke kan frasortere forurenet eller forandret mælk ved en aktuel malkning, men iværksætter en frasortering af koen ved en efterfølgende malkning.

Et andet problem er, at mælkens syregrad er så høj ved AMS-malkning, at det i mange tilfælde giver mælken en harsk smag.

Erfaringerne har dog også vist, at mælken forringes ved AMS-malkning med hensyn til celleindhold, kimtal og frysepunktsværdi, men at forringelsen ikke er af en karakter, så de gældende kvalitetsnormer overskrides.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsøg med egenkontrol har imidlertid vist, at et egenkontrolprogram har haft en positiv effekt på udviklingen i celletallet, og det konkluderes derfor, at driftslederen med den rette rådgivning, hjælpemidler og systematiske kontrolprocedurer kan opnå en bedre mælkekvalitet.

Men når det gælder frysepunkt og syregrad, er driftslederen uden indflydelse, og der er behov for tekniske ændringer for at forbedre mælkens kvalitet.

Forskere fra Mejeriforeningen og Afdelingen for Husdyrsundhed og Velfærd hos Danmarks JordbrugsForskning konkluderer, at AMS-mælkens syregrad ikke er tilfredsstillende, men at fabrikanterne arbejder på at løse problemerne.

De hidtidige erfaringer har vist en uforklarlig akut stigning i celletallet ved overgang til AMS. Frekvensen faldt dog langsomt efter de første tre måneder med AMS, men var stadig forhøjet efter et år. Her peger forskerne på, at der er behov for øget opmærksomhed ved overgangen til automatisk malkning.

Adfærd

Undersøgelser af køernes adfærd tyder på, at tre fjerdedele af køerne går til malkning i AMS-systemet uden væsentlige problemer, mens de resterende køer har problemer med at gå ind i malkeanlægget tilstrækkeligt ofte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mulige forklaringer på trægheden i denne gruppe er manglende eller forkert træning, frygt for for den automatiske malkeenhed, socialt pres på opsamlingspladsen eller blot manglende indlæringsevne.

For at finde en mere præcis forklaring vil Danmarks JordbrugsForskning i de kommende år undersøge, hvordan arbejdsrutiner kan tilpasses køernes naturlige adfærdsaktiviteter.

Man har dog allerede konstateret, at køer har en naturlig døgnrytme, når de kan bevæge sig frit omkring og har kunstigt lys om natten. Under danske klimaforhold kan man vente et aktivitetsniveau på 30 – 35 procent om natten og tidligt om morgenen og omkring 75 – 90 procent om dagen og om aftenen.

Afgræsning

Erfaringerne på Landskontoret for Kvæg viser, at AMS og afgræsning kan kombineres, men at malkefrekvensen falder.

Det konkluderes da også, at mælkeproducenter, der ønsker automatisk malkning og afgræsning, skal regne med, at det kan koste i mælkeydelse eller i arbejdsforbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men landskontoret kan dog ikke give anvisninger på, hvordan AMS og optagelse af store græsmængder håndteres tilfredsstillende med en rimelig sikkerhed.

Laktationskurve

Automatisk malkning i forhold til standardmalkning viser, at laktationskurven målt i kg mælk bliver lavere med et senere vendepunkt.

Desuden øges ydelsen i kg mælk, men indholdet af fedt og protein falder. Men ydelsen regnet som gram fedt og protein pr. døgn øges.

Endeligt har det vist sig, at automatisk malkede køer opnår de laveste celletal pr. ml. mælk mod slutningen af laktationen.

Positive perspektiver

De lidt blandede erfaringer med automatisk malkning er dog ikke af en sådan karakter, at det tilsyneladende afskrækker forskningschef Niels Agergaard, Foulum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han skriver således i forordet til rapporten, at automatisk malkning indeholder mange positive perspektiver.

- Landmænd kan sikres gunstige arbejdstider og dermed et bedre socialt liv samt tilbyde en udfordrende arbejdsplads for medhjælpere, skriver han.

Han anser det også for en fordel, at der kan ske en kontinuerlig opdatering af informationer om besætningen, hvilket er afgørende for en tidlig identifikation af indsatsområder.

Det er også en fordel for køerne, at de kan tilpasse deres døgnrytme individuelt.