Abonnementsartikel

Næsen er trukket lang på alle landmænd bosiddende vest for Storebælt. Og trækker har været toppen i De danske Landboforeninger. For disse herrer iklædte sig Robin Hood-tøjet og kastede fagligheden overbord, da de mødte politikerne bag midtvejsjusteringen af Vandmiljøplan II.

Robin Hood-argumentationen består i, at økonomiske ulemper ved tilpasning til bæredygtig landbrugsdrift skal forsøges fordelt ligeligt udfra forudsætninger, hvis lødighed der kan stilles spørgsmålstegn ved. Og for at opnå denne Robin Hood-effekt har det været nødvendigt at gøre vold på fagligheden, som landbruget ellers plejer at påberåbe som en forudsætning for indgreb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og derfor er det ganske vist, at næsen også er trukket lang på politikerne, der har valgt at lytte til Robin Hood argumenter i stedet for faglige argumenter. Ja, måske har politikerne slet ikke set og forstået, at nu skal landmændene øst for Storebælt have lov til at have et 19 procent større N-overskud pr. hektar end kollegaerne vest for Storebælt.

Uanset om det er rigtigt eller forkert, at politikerne er taget ved næsen i denne sag, er det en kendsgerning, at toppen af De danske Landboforeninger er gået helt galt på landet. De har simpelthen sat fagligheden ud på en nedadgående glidebane, som kan føre til mange underlige og uhensigtsmæssige beslutninger.

Skal lollikkerne for eksempel til at sende en del af deres roekontrakter til Jylland og jyderne en del af deres kartoffelkontrakter til Sjælland? Eller skal behandlingshyppighederne ved brug af planteværn også fordeles efter en nøgle, der er konstrueret med en Robin Hood hånd?

Eller skal medlemskontingentet til Landboforeningerne til at justeres efter, hvor godt ens individuelle interesser bliver varetaget? Eller efter ens skatteevne?

Uanset om disse uransagelige stier i en jungle af til-sagen-tilpassede-argumenter-uden-faglig-substans skal betrædes fremover eller ikke, efterlader forliget og dets tilbliven sig en række konkrete spændinger mellem landmænd henholdsvis øst og vest for Storebælt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse spændinger kan meget vel føre til et landbrug, som får sværere ved at stå sammen end hidtil – og 1000-kroners spørgsmålet må lyde: er forliget og den førte Robin Hood politik disse spændinger værd?

Måske har dagsordenen været en helt anden end den synlige? Nogen mener, at forliget i den foreliggende form skal vise Henrik Høegh som den stærke sjællænder, der magter at få sjællandske synspunkter banket igennem. Det skulle sikre hans genvalg.

Men Henrik Høegh er ikke kun valgt til at være sjællændernes mand – han er valgt blandt de delegerede i De danske Landboforeninger, som også rummer landmænd bosiddende vest for Storebælt. Derfor burde han og de øvrige i landboforeningernes top, der har været med i Robin Hood forliget, have tænkt i faglighed og saglighed frem for snæver økonomisk tænkning.

En anden grund til at fokusere på faglighed og saglighed er også, at troværdigheden overfor politikerne kan lide et knæk, når de opdager, at de er taget ved næsen. Hvis troværdigheden lider et knæk, er det absolut ingen fordel for landmændene – hvad enten de kommer fra det østlige eller vestlige Danmark.

Endelig er der den kendsgerning, at de demokratiske spilleregler er brudt på en måde, så toppen i dansk landbrug kommer til at fremstå som en magtfuldkommen elite, der lader hånt om en demokratisk indflydelse fra lag længere nede i systemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En kort konklusion på situationen må være: OM IGEN MED FAGLIGHEDEN I HØJSÆDET