Abonnementsartikel

Farmland Industries, der er USA"s største andelsselskab, må sælge13 kornanlæg for at kunne betale sin gæld

USA"s største andelsselskab, Farmland Industries, har solgt 13 af sine kornhandelsanlæg. Køberen er Archer Daniel Midlands (ADM), der er en af verdens største råvareopkøbere og –forarbejdere.

De seneste år har Farmland kæmpet med en stor gældsbyrde. Til maj skal selskabet indfri en kortfristet kredit på 750 mio. dollars. Derfor var det nødvendigt at skaffe kontante midler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2000 havde firmaet et underskud på ca. 250 mio. kr. – det første underskud siden 1993. I det nye regnskabsårs første kvartal havde Farmland et underskud på 1,3 mio. dollars – et fald fra 22,1 mio. dollars i samme periode året før.

Forsøgte fusion

I år 2000 forsøgte Farmland at fusionere med Cenex, der er et andet stort andelsselskab i USA. Men Cenex trak sig igen på grund af Farmlands store gæld.

De solgte anlæg ligger hovedsageligt i hvedestaterne Texas, Oklahoma og Kansas i den sydlige halvdel af det centrale USA.

Efter frasalget er Farmland stadig et stor selskab og er USA"s største producent af ammoniak. Farmland er også landets fjerdestørste oksekødspakker og den sjettestørste svinekødsvirksomhed. Derudover handler selskabet med en række driftsmidler, herunder petroleum. Endelig står det for en stor eksport.

Allerede i efteråret 2000 bekendtgjorde Farmland sine planer om at sælge anlæggene. Forhandlingerne med ADM har stået på i to måneder. De to virksomheder holder stadig kortene tæt ind til kroppen om aftalens detaljer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andelshavere i tre lande

Farmland betjener 600.000 landmænd i USA, Canada og Mexico. Farmland er i realiteten en slags netværksvirksomhed, der består af 1.700 lokale andelsselskaber i de tre lande

Amerikanske andelsselskaber beskæftiger sig traditionelt med køb og salg af alle driftsmidler og landbrugsprodukter – i modsætning til de danske, der har specialiseret sig i fx svin, frø eller grovvarer.

ADM har en årsomsætning på ca. 100 mia. kr. og beskæftiger ca. 22.000 personer verden over. Selskabet har 350 anlæg til håndtering og forarbejdning af råvarer. Det er i princippet bygget op som en netværksvirksomhed på linie med Farmland.

I mange år har ADM indgået alliancer med landmands-ejede andelsselskaber for at sikre forsyninger til sine forarbejdningsvirksomheder. Købet af Farmland"s anlæg vil yderligere komplementere ADM"s netværk, siger analytikere til Reuters.