Abonnementsartikel

En dansk-amerikansk landmand har oplevet kampen imod gigantforetagenderne, hvor mange af hans venner har mistet alt

Californien lokker med eventyrlige landskaber og Hollywoodfilm. Men hverdagen i USA"s rigeste stat er ikke lutter idyl. Det ved Lawrence Ostergaard udmærket godt. Den amerikanske landmand med danske rødder ser stadig færre men større landbrugsvirksomheder.

Han har set mange af sine kollegaer bøje nakken og blive opslugt af agribusiness. I dag har Lawrence Ostergaard valgt at stå af ræset i det barske, økonomiske miljø. Men han vil ikke nyde sit otium. Tværtimod vil han fortsætte med at arbejde i sit lille grovvarefirma.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har nemlig fundet sig en lille niche af småkunder, som de store koncerner inden for grovvarebranchen slet ikke vil røre ved. Han sælger udelukkende til "hobby-farmers" som han udtrykker det.

Færre men større

Afstanden føles længere end de knap 25 kilometers køretur fra den moderne by Fresno i Central Valley i Californien til Lawrence Ostergaards virksomhed i Whitesbridge.

Indgangsvejen til den lille gård med 25 tønder land er en slående kontrast til Fresnos flotte, brede boulevarder.

Den hullede asfalt kan sidestilles med de mange landbrug, der ligger øde hen og dem, der simpelt hen for længst er rustet bort. Der er langt færre landbrug. Men dem, der dukker op, er kæmpestore.

Det flade landskab fra Fresno og næsten helt ned til Los Angeles er hjemsted for gigantiske husdyrbesætninger, specielt kvæg og fjerkræ. Svineopdrættene bliver kun overgået af dem fra Midtvesten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra 100.000 til 200.000 svin

En besætning på 600 køer er ingenting på disse kanter. De fleste er på mellem 2.000 og 5.000 køer. De største er på mellem 10.000 og 15.000 - og køerne bliver malket tre gange om dagen.

Svinefarmene har i gennemsnit 5.000 søer. Deres produktion udgør i gennemsnit mellem 100.000 og 200.000 slagtesvin.

Konkurrencen er benhård og har betydet faldende priser. Den smertefulde udrensning af mindre bæredygtige familiebrug har fremprovokeret store fusioner.

I dag er amerikansk landbrug styret af altdominerende, integrerede selskaber, som kontrollerer alle led i produktionen såvel som i afsætningen.

Disse selskaber indgår kontrakter med farmere om at opfede dyr mod en fast betaling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra Danmark i 1880

Selv om Lawrence Ostergaard har nedtrappet produktionen, vil han ikke afvikle sin gård totalt. Han er født for 56 år siden i det lille hus, som ligger ved siden af gården. Hans far byggede huset i 1936, og familien Ostergaard har boet på det samme stykke jord i 120 år. Faktisk siden hans bedstefar kom fra Danmark i 1880.

Lawrence Ostergaard og de to unge sønner på 16 og 17 år har aldrig været i Danmark, og først efter en halv times hårdt slid, hvor han har prøvet at udtale hans eget navn med en udpræget dansk accent, opgiver han i erkendelse af, at til grin vil man jo nødigt være.

Indtil for 10 år siden dyrkede han hvede og byg på 200 hektar jord. Hans far døde for 12 år siden, og han ville ikke tage hele slæbet alene.

De 200 hektar blev solgt, og i dag dyrker Lawrence Ostergaard udelukkende grønsager, som bliver solgt til orientalske restauranter. Gården er for lille til at dyrke andre kornsorter for at kunne tage kampen op mod de store kornproducenter og bioteknologiske firmaer.

- I Amerika skal man arbejde meget hårdt for at kunne udrette noget inden for landbrug. Mine to sønner hjælper mig i ny og næ, men jeg vil ikke, at de overtager gården.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De skal helst ind i et andet erhverv, siger Lawrence Ostergaard.

Fremstiller dyrefoder

Ved siden af grønsager fremstiller Lawrence Ostergaard dyrefoder. Anlægget til at fremstille foderblandinger er gammelt, men stadig velfungerende. Her bliver der dagligt produceret fem tons foder, som sælges til hobbyfarmerne. Det kalder han dem, der opdrætter kvæg, svin, fjerkræ, geder eller heste i mindre målestok.

- Jeg konkurrerer ikke med de store producenter af foderstoffer, og de har heller ikke tid til at handle med hobbyfarmerne, mener han.

Lawrence Ostergaard handler hovedsageligt med majs, hvede, byg, hirse, canola (raps ), sojamel, lucerne og farvetidsel (saflor). Den sidste vokser i store mængder i Californien og har et meget lille proteinindhold, men er godt fyld i de fleste foderblandinger.

Brug af kød- og benmel blev forbudt for tre år siden, men de store grovvarefirmaer anvender fiskemel, kød- og benmel fra svinekroppe, blodmel fra svin og fjerkræ, og fjermel i foderblandingerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De amerikanske fødevaremyndigheder har nedlagt forbud mod anvendelsen af får og køer til fremstilling af dyrefoder. Får er ophav til kogalskab og har derfor ikke været tilladt de seneste 30 år.

Slagteaffald fra kvæg må ikke være en bestanddel af foder bestemt for drøvtyggere.

Støtter Bush

Lawrence Ostergaard støtter som langt de fleste amerikanske landmænd ihærdigt præsident George W. Bushs landbrugspolitik.

Lawrence Ostergaard er dermed en stor tilhænger af frihandelsaftalen mellem USA, Canada og Mexico - NAFTA, North America Free Trade Agreement, og af WTOs afgørelser om gradvis nedsættelse af landbrugets støtteordninger og toldbarrierer.

Han mener også, at amerikanske hormonbøffer bør tillades i Europa. Ligeledes mener han, at de gensplejsede organismer er uden risiko for miljøet, landbruget eller mennesker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Lawrence Ostergaard er EU"s store postyr omkring GMO-produkter udelukkende en afledningsmanøvre, fordi EU bliver ved med at holde sig bagest i udviklingen af genteknologien.

Familielandbrugene i USA er hårdt trængt af den store agribusiness, der påtvinger dem dens diktat. Alligevel bekender de sig helhjertet til den nye præsidents landbrugspolitik, der går ud på at eliminere de små konkurrenter, få større markedsandele og herredømme over den globale landbrugsproduktion.