Abonnementsartikel

De kortsigtede virkninger af m&k epidemien har fyldt meget i medierne, mens perspektiverne på længere sigt ikke har været berørt

Danmark er tilsyneladende sluppet uden om mund- og klovesygen epidemien i denne omgang, mens vi her i Storbritannien (UK) er hårdt ramt på en række områder. Der har dog også været positive effekter af epidemien.

Siden det første udbrud har mediernes dækning af mund- og klovesygen været koncentreret om de øjeblikkelige virkningen af epidemien. De mere langsigtede perspektiver såvel for UK som hele verden har ikke været genstand for stor opmærksomhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens jeg skriver dette, håber jeg, at vi har bragt sygdommen under kontrol, så vi kan se fremad og analysere, hvilke problemer den vil give os.

Effekt uden for bedrifterne

Som følge af udbruddet kan det forventes, at Europa vil indføre veterinære tilstande, hvor man vil prøve at isolere og beskytte sig, som var området en ø. Det kan ske ved større importkontrol og restriktioner omkring importen.

En sådan politik kan imidlertid medføre komplikationer i forhold til frihandlen, som er til debat i WTO.

UK hævder, at man vil indtage en ledende position i en intern debat i EU omkring yderligere at flytte den økonomiske støtte fra produktionen over til andre områder, som befolkningen værdsætter højere. Det kan fx være miljøbeskyttelse.

UK kan også sætte spørgsmålstegn ved sin afhængighed af import af fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden kan det ikke udelukkes, at epidemien fører til krav om yderligere kontrol, som giver landbrugsbranchen yderligere omkostninger.

Samtidig vil nervøsiteten omkring biosikkerheden være større hos såvel landmænd som forbrugere.

Konsekvenserne i UK

Over to millioner dyr i alt er slået ned, og af dem er 75 pct. får, hvoraf størsteparten var med lam. Hertil kommer 85.000 malkekøer, 20.000 stykker opdræt, mens resten af dyrene er kødkvæg og kun ganske få svin.

Selvom det er mange dyr, udgør de kun 7,5 pct. af fåreavlsmaterialet i UK, kun 3,7 pct. af malkekvægsbesætningerne og mindre end fem procent af besætningerne med kødkvæg.

Som det ser ud nu, er epidemien ved at klinge af, og i løbet af juni ventes antallet af udbrud at være meget lavt. Men sporadiske tilfælde vil kunne forekomme helt frem til efteråret 2001.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En tredjedel stopper

De fleste af de 900 nedslagtede besætninger med malkekvæg vil først være i stand til at sætte nye dyr ind i det kommende efterår. Undersøgelser viser, at knapt en tredjedel af de ramte besætningsejerne vil fravælge mælkeproduktionen i stedet for at sætte en ny besætning ind.

Restriktionerne med hensyn til at flytte dyr har betydet, at forårets græsning er forsinket i mange områder. Desuden betyder epidemien, at optimeringen af græsningen har været ud af kontrol. Endvidere er lagrene af ensilage og andet grovfoder lave, da mange besætningsejere har valgt at holde deres dyr på stald af hensyn til smittefaren.

Hertil kommer, at dårligt vejr i her foråret kan føre til endnu en dårlig vækstsæson.

Inseminørernes arbejde har været underlagt restriktioner, og jeg formoder, at 10-15 pct. af insemineringerne er forsinkede 1-2 måneder eller mere. Dermed bliver der færre kælvninger i resten af indeværende år.

Reduktionen i antal malkekøer fører ikke nødvendigvis til, at UK ikke udfylder sin mælkekvote på sigt. Men de kommende par år bliver det svært, og derfor er priserne på salg og leje af mælkekvote gået ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stigende mælkepris

Men mælkeprisen er gået op som et direkte resultat af epidemien. Det skyldes især, at supermarkederne er begyndt at blive nervøse for at komme til at mangle mælk gennem sommermånederne.

De stigende mælkepriser ab gård og den faldende pris på ekstra kvote betyder, at det for første gang i tre år ser ud til, at der igen kan tjenes penge på produktion af mælk. Den marginale indtjening har således ikke været bedre inden for de seneste 15 år, og det har fået producenterne til at være endnu mere omhyggelige med fodringen i stedet for at skifte til en ekstensiv fodring a la New Zealand eller Irland.

Prisen på køer er steget med 300 procent fra 800 euro til 2.400 euro, hvis de kan flyttes. Det er imidlertid forbudt i de fleste områder af UK. Når epidemien er klinget af, vil de bedste besætninger antageligvis blive erstattet med dyr fra gode besætninger i de øvrige EU-lande (herunder også Danmark) og Canada.

Generelt tegner der sig således et blandet billede af konsekvenserne for mælkeproduktionen, idet tabene har været store i visse områder. Men det positive er, at mælke- og avlsdyrspriserne har været stigende, hvilket gør det muligt for nogen at producenter at udvide og for andre at afvikle, fordi deres besætninger er mere værd nu.

Kødkvæget

Problemer med likviditeten og stigende omkostninger til vedligeholdelsesfoder har i sammenhæng med manglende salg ført til, at mange ejere af kødkvægsbesætninger har store problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Priserne er fortsat lave på okse- og kalvekød, og så længe auktionerne er lukkede, bliver det svært at få fornuftige priser.

Den manglende forsyning med britisk okse- og kalvekød til supermarkederne har ført til øget import, og det kan få langsigtede effekter for de britiske producenter. Og da epidemien ikke har fjernet dyr nok til at true forsyningerne, vil priserne heller ikke stige – der er også overskud af okse- og kalvekød i EU.

Derfor vil større omstruktureringer og yderligere justeringer af denne sektor ske i fremtiden, skønt mange har kødkvæg som hobby.

Fårene

Fåresektoren er mest ramt af mund- og klovesygen, da den er meget afhængig af eksportmarkederne, og da denne sektor er sæsonpræget.

Nedslagtningerne vil lette situationen, som imidlertid fortsat vil være vanskelig, hvis ikke det franske marked igen åbnes for britisk lammekød. Hvis omvendt epidemien kommer under kontrol sidst på året, og eksportmarkederne igen åbnes, vil der på mellemlangt sigt være mulighed for at klare krisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Største trussel vil da være kursen på euroen, når besætningerne igen har dyr på plads inden for de næste 18-24 måneder.

Endvidere vil det være svært at eksportere avlsdyr, og mange vil derfor opgive deres besætninger.

Svinesektoren

På kort sigt er prisen på svinekød faldet på grund af en oversvømmelse af det britiske marked med svinekød fra Holland, Danmark, Sverige og Frankrig for at sikre supermarkederne forsyninger, mens det ikke var muligt at slagte britiske svin.

Slagtestoppet har ført til overvægtige svin i staldene, og disse svin har en dårlig slagtekvalitet. Samlet betyder det endnu engang, at de britiske svineproducenter taber penge samtidig med, at de har umiddelbare problemer med likviditeten.

Priserne vil antageligvis komme tilbage i et fornuftigt niveau på kortere sigt. Men det kan ikke udelukkes, at hjemmemarkedet for britisk svinekød er skadet for en tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den britiske svinesektor var allerede inde i en koncentrationsproces, og cirka 1.800 besætninger leverer nu over 80 procent af svinekødet.

Fremover vil det sandsynligvis blive forbudt at anvende madaffald til svinefodring – men det har også kun betydning for mindre end to procent af besætningerne.

Plantesektoren

Priserne på en række planteprodukter faldt, da panikken begyndte at brede sig, og eksporten gik i stå.

Det er imidlertid ikke mund- og klovesyge epidemien, der vil få størst effekt på planteavlerne rent økonomisk. Her spiller det meget dårlige vejr sidste efterår og dette forår en større rolle. For mens svine- og fjerkræbesætningerne hurtigt vil komme på fode igen samtidig med, at mælkeproducenterne jager højere ydelse på køerne, er udsigterne en høst, der bliver 20 procent lavere end normalt.

Hvis denne forudsigelse holder stik samtidig med, at priserne ikke stiger, vil det betyde, at planteavlerne vil få et fjerde år i træk, hvor de tjener for lidt.