Abonnementsartikel

Weekendens aftale om et nyt frihandelsområde i Nord- og Sydamerika kan få styr betydning for fødevaresektoren i regionen

Med store nedskæringer i indkomststøtten de kommende år har USA"s præsident Bush foreløbig skuffet de amerikanske farmere, der næsten uden undtagelse stemte på ham. Men i weekendens topmøde i Quebec i Canada leverede han varen på et andet punkt, nemlig handelsområdet. Trods demonstrationer lykkedes det 34 regeringsledere fra Nord- og Sydamerika at forhandle sig frem til rammerne for et frihandelsområde, som skal omfatte begge amerikanske kontinenter. Markederne i de 34 lande har en samlet værdi på ca. 110.000 mia. kr. Der bor i alt 800 mio. mennesker.

Frihandelsaftalen skal være endeligt forhandlet færdig i januar 2005 og træde i kraft med udgangen af samme år. Det nye frihandelsområde bliver da verdens største.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en gruppe af meget forskellige økonomier, der indgår aftalen - fra verdens største, USA, til nogle af de mindste. Mange lande i regionen har oplevet store gældsproblemer og høj inflation i takt med demokratiseringen. Disse forhold vil betyde, at landene i Sydamerika indgår et skævt makkerskab med den store nabo i nord, mener kritikerne.

Trods weekendens gode viljer kan der derfor opstå uenighed om mange ting, inden alt er på plads i januar 2005. Men disse ubehageligheder har man foreløbig udskudt.

Brasilien vil eksportere svinekød

Frihandelsområdet kan få stor betydning for fødevareproduktionen på de to kontinenter. Brasilien har allerede nu store forventninger til fremtidig svineproduktion og –eksport både til Rusland, Japan og EU. Brasilien har fået de fleste sygdomme under kontrol de fleste steder i landet. Men Brasilien plages stadig af for høj inflation og dårlig infrastruktur, der forhindrer landet i at udnytte mulighederne.

Argentina har forsøgt at skabe tillid til sin økonomi ved at binde sin valuta til den amerikanske dollar. Men dollarens himmelflugt over for andre valutaer som euro og yen har forhindret Argentina i at udnytte sine konkurrencefordele.

Et andet land med muligheder for at øge fødevareproduktionen er Mexico, der allerede er storproducent af bl.a. fjerkræ.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bush vil forhandle uden om Kongressen

Trods Bush"s tilsyneladende succes i hans første, internationale topmøde er der også uenighed i USA om, hvem der har gavn af frihandelsaftaler. Frygten går – man kan næsten sige naturligvis – på tab af amerikanske arbejdspladser og forringelser af arbejdsvilkårene i USA. Nogle mener, at det ikke kun er lavtlønsjob, der er flyttet fra USA til fx Mexico, men også højtlønnede stillinger.

USA skulle hellere bruge kræfter på at få adgang til EU og Japan, hvor væksten ganske vist ikke er så høj, men hvor velstanden til gengæld i forvejen er stor, skrev en repræsentant for. USA"s industrisammenslutning i dagbladet Washington Post i sidste uge.

Præsident Bush vil søge Kongressen om bemyndigelse til at indgå flere aftaler med de andre lande i den foreløbige aftale. En sådan bemyndigelse vil fremme forhandlingerne, fordi Kongressen dermed afskriver sin mulighed for at ændre eller stemme imod de aftaler, Bush kommer hjem med.

Demokrati er en forudsætning

En forudsætning for at deltage i frihandelsområdet er, at det pågældende land har demokratisk styre, har landene bestemt. Et land, der afskaffer demokratiet, ryger også ud af samarbejdet.

For mange lande i Mellem- og Sydamerika er aftalen den foreløbige kulmination på den udvikling, de har gennemgået de seneste 10-20 år, hvor en række diktatorer er blevet afløst af demokrati. Blandt regionens lande deltog kun Cuba ikke i mødet, fordi landet stadig har ét-partistyre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Underskriverne af aftalen har også forpligtet sig til at bekæmpe fattigdommen i hele regionen. Eksempelvis skal antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, halveres inden 2015. Det fremgår dog ikke, hvordan dette skal ske.