Abonnementsartikel

Lige nu er der så smukt herude på landet. De gule rapsmarker og de nylig udsprungne, levende hegn er en fryd for øjet.

Men udviklingen i landbruget har gjort markfladerne større og større og mere ensformige uden ret meget plads til andet end den afgrøde, der skal gro det år. Fuglene har fået vanskeligere kår i landbrugslandet. Der er hverken fugls føde eller plads til dem, og de meget store maskiner er en trussel for de jordrugende fugle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg husker selv fra min barndom, hvordan min far lagde mærke til viberederne og kørte uden om dem med radrenseren. Men det var jo også en helt anden tid for landbruget.

Hvert forår i den hektiske periode for landbruget med markarbejde får jeg øje på det igen og igen, og jeg ærgrer mig. Vejgrøfter og vejkanter opdyrkes og forsvinder. Blomster og urter erstattes af korn og andre afgrøder. Det tager de sidste muligheder fra de vilde fugle, der ellers kunne finde lidt føde i vejkanten.

De store plove æder sig for hvert år tættere og tættere på selve vejen. Flere steder støder mark og vej direkte op til hinanden. Vejen undermineres, og asfaltklumper triller ud på marken. Pæle langs vejen står og hælder faretruende som et grotesk tegn på griskhed? - eller er det mangel på omtanke?

Det er egentlig trist, at nogle landmænd vil skaffe sig en ekstra fortjeneste ved at opdyrke grøftekanterne, så det åbne land bliver endnu mere ensformigt, end det er i forvejen. Man kunne vel stilfærdigt spørge om, hvor mange hektar vej- og grøftekant, landbruget nu har under plov.

Landbruget vil gerne have forståelse for sin virksomhed. Det er meget forståeligt, men opdyrkningen af den sidste meter er uforståelig for en, der selv er vokset op på landet og har boet der hele livet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heldigvis er mange landmænd glade for fugle. De tager varsel af fuglenes tider og ved, hvor lærkereden er, og hvor viben har æg, så de kan køre udenom, og de byder svalerne velkomne i stald og under tagskæg

Det seneste års tid har debatten om mere færdsel i landbrugslandet været på dagsordenen for et udvalg nedsat af miljø- og energiministeren. Udvalget med repræsentanter for både landbrug, skovbrug, Friluftsråd og DN diskuterer stadig. Debatten har i spørgsmålet om færdsel også skilt selv de såkaldt grønne organisationer.

Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) udgangspunkt er, at beskyttelse af naturen altid skal gå forud for krav om benyttelse og adgang, og at de nuværende muligheder for færdsel er gode nok.

Læhegn mellem markerne og bræmmer langs vandløbene er fine oaser for fuglene i et ellers hårdt dyrket landbrugsland. Her skal der ikke være offentlig færdsel. Kun den første vandrer får oplevelser med fuglene, og færdsel i bræmmer og læhegn vil ofte føre folk ind i de mest sårbare kerneområder for ynglefugle.

DOF siger også nej til fri færdsel omkring alle søer. Befolkningen skal i stedet sikres mange flere oplevelser fra planlagte stiforløb, nye skjul og udsigtspunkter ved søer og andre vådområder med mange fugle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DOF går ind for kvalitet i naturoplevelsen gennem iagttagelse på passende afstand af uforstyrrede fugle. Til gengæld bør det sikres, at veje og stier i landbrugslandet ikke kan nedlægges.

I de private skove er der ikke behov for fri fladefærdsel uden for veje og stier. De eksisterende regler har givet store fredelige områder i større private skove til de sjældnere rovfugle.

Langt de fleste kendte ynglesteder for havørn, kongeørn, fiskeørn og rød glente er i private skove med begrænset færdsel. Det må være en påmindelse til de kræfter, der i øjeblikket arbejder så hårdt på, at befolkningen skal kunne færdes overalt.God sommer og god høst !