Abonnementsartikel

Avner og andre rester fra polering af ris bliver til el, der kan drive rismøllen og dermed polere flere ris

Store siloer af beton bryder horisonten i det flade landskab, og i tusindvis af blackbirds (sortfugle) fortæller, at her er fugls føde i rigelige mængder. Lake Charles hedder den nærmeste større by, som også har en havn, hvorfra ris kan udskibes til alverdens lande.

Men før risen kan sendes ud på en lang rejse til forbrugerne, hvad enten det er i de rige lande eller til nødlidende mennesker i den tredje verden, skal den behandles i en rismølle for at fjerne skallerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Farmers Rice Milling Company (oversat til dansk "landmændenes rismølle") bliver der årligt afskallet mere end 300.000 tons ris, og det gør møllen til en af USA"s største.

Tørring og afskalning af risene er en særdeles energikrævende proces. Men siden 1984 har omkostningerne til elektricitet været betydeligt lavere, idet skallerne nu bruges til at give elektricitet, som kan drive processerne.

Klassificerer risen

Nøjagtig ligesom korn fra de danske marker bliver bedømt for indhold af vand, rumvægt, renhed, protein, faldtal med mere, bliver ris også vurderet.

- Red rice (rød ris, som er ukrudt) er et forholdsvis stort problem, fortæller Joey, der står for modtagelsen af ris og udtagning af repræsentative prøver.

Han fortæller, at i gennemsnit er 1,2 procent af den indvejede ris red rice, og den andel skal frarenses, idet den ikke har samme kvalitet som kulturrisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Andre urenheder bliver også fjernet, og herefter opdeler vi risen i seks forskellige klasser afhængig af dens øvrige kvalitet.

Kapaciteten til rensning og oparbejdning af risen skal være særdeles stor hos Farmers Rice Milling Company, for hver dag i 300 dage om året bliver der indvejet mere end 1.000 tons råvarer, som skal ende som renvarer enten i sække eller på lastbiler – eller som affald, der kan bruges til elektricitet.

Stort tab

Ud af den ris, som kommer ind over brovægten, forsvinder cirka 45 procent til andet formål end hvide, grydeklare ris.

Fordelingen i procent er sådan:

Selve sorteringen sker i en rækker fuldautomatiske maskiner, der arbejder med en høj kapacitet og følsomhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men inden disse processer kan gå i gang, skal risene tørres ned til lagerfasthed – det vil sige til mellem ni og 13 procent vand.

Graden af forarbejdning er bestemt af, om det færdige produkt skal være brune eller hvide ris. Men uanset om risen som færdigvare skal være brun eller hvid, skal skallerne først fjernes, og dermed fås de brune ris. Hos de brune ris er kliden efterladt som en hinde uden om den hvide kerne.

Poleringen til hvide ris sker i en proces, hvor riskernerne gnubbes mod hinanden under tryk, hvorved kliddet fjernes.

Kliddet er et værdifuldt næringsstof, der ikke forbrændes til elektricitet.

Skallerne brændes

Agrilectric anlægget ved Farmers Rice Milling Company i Lake Charles er på 13 megawatt, og det kører i døgndrift ligesom rismøllen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når skallerne er fjernet fra riskernerne, sendes de via rørledninger til stålsiloer, som står ved det store dampturbineanlæg, der laver elektricitet.

Fra siloerne blæses skallerne ved hjælp af opvarmet luft frem til brænderne, der opvarmer vand, som bliver til overophedet damp. Denne damp driver turbiner, som drejer generatorerne, der laver strøm.

Ved at udnytte skallerne på denne måde kan Farmers Rice Milling Company lave 92-94 procent af den elektricitet, som rismøllen forbruger.

Og en klar fordel ved denne form for energi er, at forureningen er minimal og i stand til at imødekomme de krav om emission (forurening), som myndighederne stiller.

Værdifuld aske

Asken, som bliver tilovers efter forbrændingen, er fattig på kulstof (kun 4-6%), og har en krystalstruktur på under en procent. Dermed egner den sig til en rækker formål blandt andet til isolering i forbindelse med støbning af jern på jernstøberier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men asken kan blandt andet også bruges til bortfiltrering af tungmetaller i den kemiske og petrokemiske industri, som tilsætning til cement, som tilsætning til jord i drivhuse og til opsamling af industrielt spild.

Del af koncern

Farmers Rice Milling Company beskæftiger 70 ansatte, som på skift arbejder de 300 dage om året, hvor anlægget kører i døgndrift.

Agrilectric, som laver strøm, beskæftiger to mand ad gangen i et 3-skift.

Udover disse to firmaer er der mange flere i The Powell Group, som er ejet af Nanette Kelley. Gruppens hovedkontor ligger i Baton Rouge lidt nordvest for New Orleans i staten Louisiana, og blandt de øvrige aktiviteter er: