Abonnementsartikel

Entreprenør i Sydjylland er nybagt ejer af en 425 hk traktor, der skal bruges til kabelarbejde

John Deere 9400 T er navnet på den største serieproducerede traktor i Danmark.

Bæltemonsteret er syv meter langt, 3,8 meter bredt, fire meter højt og kører på én meter brede larvefødder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under motorhjelmen gemmer sig en 12,5 liter motor, der kan yde 425 hk.

Traktoren har kørt 500 timer og er importeret fra England og solgt for 1,3 millioner kroner til entreprenør Henning Rahr i Visby, ved Bredebro. Henning Rahr har selv været i England for at prøvekøre den 20 tons tunge traktor, der skal bruges til nedpløjning af el- og telekabler i Danmark og Tyskland med kabelplov i halvanden meters dybde.

Salget af 9400 T er formidlet af Ulrik Holm i samarbejde med Bredebro Maskinhandel, der den 1. juni fejrer 30 års jubilæum og 25 års forhandling af John Deere-maskiner. Den 425 hk traktor udstilles på dagen i anledningen af jubilæet.