Ritt Bjerregaard har i dag nedsat et nyt råd af eksperter, der skal fremme mangfoldigheden og kvaliteterne i den danske madkultur.

Ministeren har sat rådets syv medlemmer på en hård opgave, idet hun forventer, at de både skal styrke lysten til at fremstille, handle med, tale om, indkøbe og nyde dels råvarer dels forarbejdede produkter af høj kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som formand for rådet har Ritt Bjerregaard valgt kokken Claus Meyer og rådets øvrige medlemmer er også kendte stemmer i den aktuelle fødevaredebat:

Mangler vilje

- Der mangler gastronomisk risikovillighed i alle led af den danske fødevareproduktion – både hos producenter, industrien og dagligvarehandlen.

- Vi håber derfor gennem støtte til småproducenter, information og debat at sætte kvalitetsbegreberne på dagsordenen.

- Men vi vil også gerne være med til at certificere produkter og metoder, som kan føre til en mærkning af særligt gode madvarer. I visse tilfælde kan vi honorere en indsats med en medalje til produktet, fortæller Claus Meyer, der peger på certificeringen af franske vine som en model, der eventuelt kan hentes inspiration fra.

Hverken Ritt Bjerregaard eller rådets medlemmer kan på nuværende tidspunkt svare på, om kontrollen af den nye certificering kommer til at ligge i offentligt regi, eller hvad succeskriterierne for det ambitiøse projekt er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil rejse diskussion

- Jeg forventer, at flere danskere vil forholde sig til kvalitet fremover.

- Vi vil gerne rejse en diskussion og gennem certificering og et kvalitetsmærke dels honorere producenternes indsats men også gøre det nemmere for forbrugerne, konstaterede Ritt Bjerregaard under præsentationen af den nye råd.