Abonnementsartikel

Med 110 køer og 600 hektar jord har familien Cirulis opbygget en mælkeproduktion, der efter lettiske forhold er ganske moderne

Store, flade marker med en kraftig og frugtbar lermuldet jord strækker sig ud til horisonten mod alle verdenshjørner. Her er der muligheder for at høste udbytter i salgsafgrøder og hente grovfoder i store mængder til en mælkeproduktion, der kan blive lige så effektiv som i en række vesteuropæiske lande. Vi er imidlertid i Letland – og her er forholdene stadig meget anderledes end i for eksempel Danmark.

Mange steder står der således store, tomme stalde, som engang blev anvendt af kollektivbrug, der nu er væk og forsvundet sammen med socialismen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pengene fosser heller ikke ind på kassekreditten fra etablerede foderstofforretninger, der beredvilligt og sikkert aftager afgrøderne, ligesom mælk og kød ikke afregnes til samme priser som i Danmark.

Kort fortalt er det en helt anden og noget mere usikker verden - eller rettere land - familien Cirulis producerer mælk og salgsafgrøder i.

Efter danske forhold er produktionsgrundlaget pænt stort, idet familien råder over 600 hektar jord, hvoraf de 400 er ejet samtidig med, at de har en besætning på 110 køer plus cirka 90 stykker opdræt.

I 1997 og 1998 fik familien Cirulis også et diplom som anerkendelse for, at de var årets bedste mælkeproducenter i Letland.

Lav mælkepris

Når det gælder prisen på mælk ab gård vil den få enhver dansk mælkeproducent til at opgive ævred – for den er på sølle 12-13 cent i den lokale valuta Lat. Omregnet til den nuværende kurs i på danske kroner bliver det til cirka 1,83 kr. pr. kg mælk med en fedtprocent på 4,5 og en proteinprocent på 3,6.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ingen steder i verden, hvor man bliver rig af at dyrke landbrug, mener Vija Cirule, som er gift med Juris Cirulis, der ejer gården "Mezaciruli" i Zalenieki i Jelgava distriktet i Letland. Her findes den bedste, fladeste og mest dyrkningssikre jord i Letland.

Karakteristisk for den usikkerhed, som endnu hersker omkring afsætningsforholdene for landmændene i Letland er det også, at mælkeprisen svinger en del. Her er nemlig ikke kvotesystem, interventionsordninger eller andet, som sikrer en vis prisstabilitet.

- Vi har før oplevet bedre priser på mælken, forklarer Vija Cirule. Hun siger, at den tidligere har været oppe på 15 cent, det vil sige 2,19 kr. pr. kg mælk.

Med en årlig ydelse på 6.000 kg i gennemsnit af de 110 køer er den årlige mælkeindtægt pr. ko på 10.980 kr. pr. ko. Disse penge skal sammen med gårdens øvrige indtægter dække foder, dyrlæge, avl, arbejdskraft og kapacitetsomkostninger plus øvrige omkostninger, inden familien Cirulis selv kan begynde at anvende penge på privatforbrug.

Tyrekalve med en levende vægt på cirka 450 kg ved slagtning afregnes med cirka 60 cent (8,77 kr.) pr. kg levende vægt. Udsætterkøerne afregnes med 36 cent (5,26 kr.) pr. kg levende vægt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dyrt kraftfoder

En af de større poster i et kvægbrug er indkøb af kraftfoder, og det gælder såmænd også i Letland.

- Hvis vi køber kraftfoder fra et firma, koster det typisk 110 Lat (1.608 kr.) pr. ton, mens en maskinstation blander kraftfoder af vores eget byg og bønner til 90 Lat (1.315 kr.) pr. ton, forklarer Vija Cirule. Med andre ord koster kraftfoder stort set det samme i Letland som i Danmark og er derfor relativt meget dyrere end i Danmark.

Fodringen af køerne er i sommerhalvåret baseret på frisk græs, som om dagen afgræsses af køerne, mens græs eller grønhavre til natten udfodres i stalden med håndkraft - og det så ud som om, at græsset til staldfodring bliver slået med le i marken og læsset på en vogn med håndkraft.

Udover græs får køerne kraftfoder i forbindelse med malkningen – de højestydende får otte kg, mens resten får tre kg dagligt. Hvis græsset er meget ungt eller rigt på protein, bliver der tilbudt halm på stalden om natten. Goldkøerne får ikke kraftfoder.

I vinterhalvåret består foderet af ensilage fra lucerne, bønner/græs i blanding, melasse, hø/halm og fem kg kraftfoder i gennemsnit pr. ko dagligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I november og december er det muligt at købe sukkerroeaffald, som udfodres frisk.

Nyere malkestald

Til malkningen har familien Cirulis en nyere 2x5 sildebensstald, hvor de også har installeret moderne malkeudstyr fra De Laval.

- Dette er det tredje sæt udstyr i malkestalden, forklarer Vija Cirule. Hun har selv malket køer i to år med russisk udstyr siden familien overtog gården i 1991, og er derfor begejstret for det nye, computerstyrede udstyr.

- Men endnu har vi ikke haft råd til at koble det op på en computer endnu, må hun erkende. Derfor bliver muligheder for måling af ydelse med mere heller ikke udnyttede.

Mastitis optræder også, men det er ikke noget større problem. Dog stiger problemet med en stigende ydelse. Og når der er køer, som bliver syge, kan Juris Virulis selv behandle dem. Han er nemlig uddannet dyrlæge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men almindelige kvægbrugere må ikke selv give penicillin, forklarer Vija Cirule. Hun fortæller, at der bliver anvendt penicillin i forbindelse med goldning.

I dag er det en af de to heltidsansatte, der står for malkningen, mens de øvrige medarbejdere tager sig af markerne og fodringen.

I den daglige drift er det sønnen Peteris Cirulis, som står for den ledelsen og medarbejderne, som også omfatter tre sæsonarbejdere.

Pæne udbytter

I marken høstes der efter lettiske forhold ganske pæne udbytter i vinterhvede.

- I 2000 høstede vi godt. Det blev til et gennemsnit på cirka syv tons pr. hektar og vi har solgt i alt 1.500 tons, fortæller Vija Cirule.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men det er svært her i Letland at sælge så meget korn på en gang, og vi har da heller ikke fået vores penge endnu, siger hun.

Afregningen af mælk sker en gang pr. måned.

God kunde i banken

Med to John Deere traktorer og en mejetærsker af samme fabrikat plus udstyr fra Krone til ensilering samt andre vestlige maskiner er der behov for lånefinansiering.

- Vi er gode kunder i banken, idet vi er i stand til at betale til tiden, forklarer Vija Cirule.

I Letland er der ordninger, så maskiner kan betales over fem år. Men renten er højere end i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lån i vores egen valuta forrentes med 11,7 procent, mens lån i US-dollars koster 9,5 procent. På andre lån må vi betale 14 procent i rente. Set i forhold til 1994 er det imidlertid bedre, idet renten dengang var oppe at runde 20 procent, siger Vija Cirule.

Hvis familien vil købe mere jord, koster den mellem 400 Lat (5.846 kr.) og 1.000 Lat (14.615 kr.) pr. hektar.

- Men vi oplever, at jordpriserne stiger, og at flere udlændinge er interesserede i at købe. Ifølge mine oplysninger har udlændinge købt cirka 17.000 hektar her i Letland, fortæller Vija Cirule.

De små er truede

Et af de helt store spørgsmål for de lettiske landmænd er udsigterne til optagelse i EU.

- For fire år siden diskuterede vi meget medlemskabet af EU, og dengang mente vi, at det var bedst at stå udenfor. Men nu mener jeg ikke, at der er andre udveje end at komme med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men med vores type og størrelse landbrug tror jeg hverken, at vi vil vinde noget eller tabe rent økonomisk, siger Vija Cirule.

Hun peger på, at de små landbrug med fem køer vil få det vanskeligt, hvis og når Letland bliver medlem af EU.

- Allerede nu er det en daglig kamp for dem at overleve, og hvis de skal klare sig i et EU, må de slå sig sammen i driftsfællesskaber eller differentiere deres produktion. En bulkproduktion af korn eller mælk dur ikke, mener hun.

- Et andet problem i forbindelse med medlemskabet af EU bliver, at vi ikke har en stærk landbrugsorganisation, som kan tale vores sag. Vi har i stedet alt for mange mindre og splittede foreninger, siger Vija Cirule.

Selv tænker familien på at udvide sin produktion af mælk og leje noget mere jord, så de nye maskiner kan udnyttes mere effektivt.