Abonnementsartikel

EU-forbud på vej mod de sidste fire antibiotiske vækstfremmere, der bruges af EU-landmænd

I 1999 forbød EU fire antibiotiske vækstfremmere, der bruges i landbruget. Ifølge Farmers Weekly er EU på vej med et forbud mod fire resterende antibiotiske vækstfremmere, som bruges i landbruget.

Ifølge en talskvinde fra EU-kommissionen skal forbuddet træde i kraft fra efteråret 2001 med en udfasningsperiode før et totalt forbud bliver gældende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbuddet skal gælde avilamycin, flavophospholipol, monensin og salinomycinvil og ventes at ramme en række af EU-landenes svine- og fjerkræproducenter.

Kommissionen er bekymret for den udbredte brug af antibiotika i landbruget i mange EU-lande. Frygten går på, at udbredt anvendelse uden nævneværdig kontrol kan medføre resistensproblemer.