Abonnementsartikel

Økologiske landmænd kan hente meget liv til jorden ved at vælge efterafgrøder og optimale tidspunkter til jordbearbejdning - det giver også bedre udbytter

- Jo mere jorden er plantedækket året rundt, desto mere liv er der i den.

- Så let er det, lyder det overbevisende fra Jørgen Aagaard Axelsen, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For Jørgen Axelsen er det også let at udtale sig overbevisende, for han ved gennem kontant viden hentet fra forsøg, at hans udtalelser ikke blot er luftig snak.

- Og des mindre, man bearbejder jorden, des flere springhaler, nematoder, regnorme, biller med flere er der, fortsætter han.

- Jeg plejer at sammenligne en jordbearbejdning med et jordskælv på 7 til 8 på Richter-skalaen. Hele verdenen for jordens fauna (dyreliv) bliver endevendt, og ved pløjning bliver to tredjedele af regnormene og springhalerne dræbt.

- Edderkopperne går også til i stort tal, men de har nemt ved at indvandre igen. Løbebiller rammes også ved en pløjning.

Når Jørgen Axelsen er så interesseret i dyrelivet i og over pløjelaget, er det fordi, det har stor betydning for omsætningen af kvælstof i jorden - og det gælder ikke mindst hos de økologiske planteavlere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre typer eftergrøder

Forsøgene, som har vist, at plantedækket jord giver meget liv i og over pløjelaget, er gennemført hos Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i Årslev.

- I et traditionelt markforsøg med tre gentagelser i parceller på 50 m² såede vi ærter i foråret 1996. Ærterne blev høstet grønne i juli, hvorefter stubben blev nedfræset, og jorden pløjet.

- Den 31. juli blev der sået tre efterafgrøder uden dæksæd, forklarer Jørgen Axelsen.

Efterafgrøderne var:

Desuden blev der etableret kontrolparceller uden efterafgrøde. Disse parceller blev stubharvet et par gannge i efteråret

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hele forsøget blev fræset i 15 cm"s dybde i slutningen af marts 1997, og den 20. april 1997 blev der sået vårbyg med udlæg af kløvergræs.

Jørgen Axelsens formål med at deltage i afviklingen af forsøget var at undersøge, hvorvidt efterafgrøderne påvirkede antallet af springhaler og mider samt at belyse, hvilken effekt den enkelte efterafgrøde havde på springhaler og mider.

Jordprøver

I midten af november 1996 og sent i marts 1997 blev der udtaget prøver af efterafgrøderne for at belyse deres optagelse af kvælstof.

Desuden blev der i 1997 den 16. maj, den 4. juni og den 12. august udtaget jordprøver til bestemmelse af indholdet af springhaler og mider.

- Resultaterne viste, at olieræddike producerede meget mere organisk materiale og optog mere kvælstof gennem efteråret end de to øvrige efterafgrøder, forklarer Jørgen Axelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor biomasse

Olieræddike udvintrede imidlertid, mens rug og vintervikke begge klarede vinteren. Da jorden blev fræset i slutningen af marts, havde rugen og vintervikken således den højeste biomasse og indhold af kvælstof.

- Men til trods for dette viste det sig, at jordens indhold af springhaler og mider var betydeligt højere i parcellerne efter olieræddike ved prøverne udtaget den 4. juni. Vi talte op til 118.000 springhaler og 89.000 mider pr. m², forklarer Jørgen Axelsen. Kun i forhold til parcellerne med vinterrug som efterafgrøde var der ikke statistisk sikkerhed for flere springhaler og mider.

I parcellerne uden forudgående efterafgrøde var der på samme tidspunkt kun 20.000 springhaler og 48.000 mider pr. m².

Den 12. august var der stadig signifikant flere springhaler i parcellerne med olieræddike end i parcellerne med vintervikke, mens der var flere i forhold til vinterrugen - blot ikke en statistisk sikker forskel.

Anderledes forholdt det sig med hensyn til miderne, som der den 12. august var flest af i parcellerne uden efterafgrøde - men her var der så lille spredning mellem parcellerne, at forskellen ikke var statistisk sikker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et er imidlertid, at efterafgrøder skaber liv i jorden, et andet er, hvad dette liv betyder konkret for landmanden i retning af en bedre opsamling af kvælstof og dermed et eventuelt højere udbytte.

- Vi har gennemført forsøg med efterafgrøder i en årrække, forklarer Kristian Thorup fra DJF i Årslev.

- Og gennem disse år har tendensen været den samme, nemlig at især olieræddike hindrer udvaskning og opsamler kvælstof, som kommer en efterfølgende afgrøde til gode.

I det omtalte forsøg fra 1996-97 betød det helt konkret følgende udbytter i byggen:

Den statistisk sikre forskel mellem ledene var i dette forsøg relativ høj, men både vintervikke og olieræddike var signifikant bedre end såvel vinterrug som kontrolparcellen uden efterafgrøde. Det skal også bemærkes, at udbytterne dette år var særligt høje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Laver simuleringsmodel

Alle de data, som er indsamlede omkring jordbundens fauna, skal Jørgen Axelsen i de kommende tre år anvende til at opbygge en simuleringsmodel, hvori det bliver muligt at vurdere sammenhænge mellem plantedække, jordbearbejdning og en række dyrkningsmæssige forhold -herunder også virkninger på udbyttet af afgrøderne.

- Helt konkret skal simuleringsmodellen bruges til at finde ud af, hvornår det er optimalt at bearbejde jorden og i hvilken grad, forklarer Jørgen Axelsen.

Han pointerer, at tidspunkterne og graden af bearbejdning også er afhængig af jordtype og den aktuelle nedbør.

Et andet aspekt af projektet er også at belyse, hvorvidt økologisk jordbrug giver mere liv i jorden, og om det er en fordel for landmanden.

- Så jeg ser ikke blot tingene ud fra en miljømæssig synsvinkel, men også ud fra landmandens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og ud fra vores resultater må jeg sige, at jeg ikke forstår de økologiske landmænd, som efter min mening i al for ringe grad anvender efterafgrøder, mener Jørgen Axelsen.