Abonnementsartikel

Danskeren Lars Nielsen har bosat sig i Island, hvor han driver planteskole på de varme kilder.

23 år gammel flyttede Lars Nielsen til Island. Egentligt blot for at en kort periode, men da det blev jul, og han tog til Danmark, var der blevet for kedeligt hjemme på Lolland.

- Det var egentlig en islandsk ven, som arbejdede i Danmark, der trak mig med herop i starten af 1960"erne. Jeg kom hurtigt ind i en gruppe, faldt godt til og mødte så min islandske kone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og i dag er jeg mere islænding end dansker, siger Lars Nielsen. Selvom der er langt mellem de dage, han taler dansk, behersker han fortsat det danske sprog fint.

Selvlært gartner

Allerede som ung arbejdede Lars Nielsen som ufaglært med gartnerierhvervet i Danmark, og han er siden blevet hængende i branchen. I 1966 startede han sammen med konen eget firma i et forpagtet gartneri i Reykjavik.

I 1975 flyttede de til Hveragerdi i det sydlige Island og har siden udvidet væksthusene til 1.800 m².

- Vi laver næsten udelukkende haveplanter – altså blomster til udplantning og stedsegrønne vækster – men ingen grøntsager. Det er ellers også meget udbredt her i området.

- Vi varmer husene op med damp fra områdets underjordiske kilder. Varmen er stort set gratis, men vi har desværre store omkostninger til vedligeholdelse af ledningsrørene fra varmecentralen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Svovlen og andre urenheder er hårde ved metalrørene, fortæller Lars Nielsen, mens han serverer kaffe i væksthusets hyggehjørne omgivet af blomster i fuld flor.

Import er billigere

Opvarmningen af de 1.800 m² koster omkring 4.000 kr. pr. måned, og ifølge Lars Nielsen kan hverken produktionen af blomster eller grøntsager konkurrere med de importerede varer på prisen. Til gengæld kan de konkurrere på kvaliteten.

- Varmudgiften er en stor post. Vi betaler pr. m², og har altså ingen målere. Fra kommunens side siger man, at det ikke kan lade sig gøre at opsætte målere. Dampen er så uren, at den hurtigt vil ødelægge målerne, forklarer Lars Nielsen.

Selvom eller måske netop fordi det islandske klima ikke tillader den helt store vegetation på marker og i haver, gør islændingene meget ud af haven.

- I slutningen af maj og starten af juni valfarter folk til områderne med væksthuse for at købe blomster og stauder til haverne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De laver simpelthen en udflugt ud af det og kører gerne langt for at fylde bilen op med planter. Islændingene gør faktisk meget ud af deres haver, hvad skal de ellers lave i de små bysamfund efter arbejde, spørger Lars Nielsen retorisk.

Mangler arbejdskraft

Under navnet "Borg" er det lykkedes ham at udbygge en velrenommeret planteskole. Men der er desværre ingen af hans børn, som ønsker at overtage driften efter ham.

Og det kan i øjeblikket være svært at finde den nødvendige arbejdskraft. Tidligere var der en lang tradition for, at skolebørn havde meget lang sommerferie, hvor de arbejdede en del. Nu er ferien nede på tre måneder om året, og der er ikke den samme lyst til at tage arbejde.

Lars Nielsens egen ferie ligger typisk december eller januar måned, og så går turen til Gran Canaria og varmen.

Farver er in

Islændingene er glade for farver på blomster, og stedmoderblomsten udgør 50 procent af salget af sommerblomster. Men Lars Nielsens planteskole indeholder mindst 1.000 forskellige varenumre. Han ved faktisk ikke rigtig, hvor mange forskellige vækster, han har. En tur gennem væksthusene vidner om en alsidig butik med fryd for både øjne og lugtesans.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter i mange år udelukkende at have solgt fra egen planteskole, er han som noget nyt begyndt at levere en del af sin produktion til havecentre i Reykjavik. Men han frygter ikke, at salget hjemme i Hveragerdi dermed vil falde.

- Jeg vil gerne levere til centrene, men ikke på kontrakter og blive tvunget ud i at skulle opkøbe planter hos naboen for at efterleve aftalerne.

- Jeg vil selv producere det, vi lægger navn til, og jeg vil fortsat ha´ min frihed, understreger Lars Nielsen.

Mellem linierne kan man godt høre, at danskerens virksomhed har et godt omdømme – han er i hvert fald ikke bange for konkurrence, og annoncering er overflødig.