Cand.agro Henrik Damgren bliver ny chef for aktiviteterne på Lemvigegnens Landboforenings kontor på Industrivej i Lemvig.

Henrik Damgren, Nr. Nissum, kommer fra en stilling som forstander for AgroSkolen Borris, Hammerum og Kongensgård, hvor han blev ansat ved de tre landbrugsskolers fusion for halvandet år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henrik Damgren overtager ledelsen i Lemvig efter de nuværende ledere, Ib Brændgaard og Mads Østergaard.

- Lederskiftet sker i god forståelse med Ib Brændgaard og Mads Østergaard, oplyser gårdejer Jørgen Christensen, formand i Lemvigegnens Landboforening.

Han regner med, at Landboforeningen i en overgangsperiode også kan trække på de to ledere, der har stået for kontorets aktiviteter i næsten to årtier.