Abonnementsartikel

Køer på græs kan efterlade så store mængder gødning i jorden, at tilførsel af ekstra gødning er unødvendigt det første år efter omlægning

Flerårige græsmarker giver en betydelig forfrugtsværdi i to år efter ompløjning, når der anvendes god landbrugspraksis med forårspløjning og brug af efterafgrøder i korn.

Det viser resultater fra Danmarks JordbrugsForskning (DJF) på baggrund af forsøg med ompløjning af treårige afgræsningsmarker. Disse resultater er nu offentliggjort i Grøn Viden, Markbrug fra juni 2001, der beskriver de erfaringer, som blev gjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forfrugtsværdien i afgræsningsmarkerne var ifølge forskerne så stor, at ekstra gødning på markerne i det første år stort set var unødvendig. De efterfølgende år var der dog gradvist behov for mere N-gødning for at opnå optimale udbytter.

Det har også vist sig, at fræsning af græsmarker fik en positiv effekt på både udbytte og N-optagelse i den efterfølgende afgrøde.

Andet år efter ompløjning, hvor der endnu var forfrugtsværdi fra græsmarkerne, blev der også opnået en positiv effekt af at fræse efterafgrøden i rajgræs før pløjning, skriver Grøn Viden.

Formål

Forskerne fra DJF ville undersøge eftervirkningen af forskellige græsmarker i tre år efter ompløjning i et sædskifte, hvor såkaldt god landbrugspraksis er anvendt med hensyn til tidspunkt for ompløjning og brug af efterafgrøder.

Græsmarkerne var ugødet kløvergræs og gødet rajgræs enten til slæt eller afgræsset med malkekøer, der blev fodret med to niveauer af kvælstof i suppleringsfoder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der blev anvendt ensidig korndyrkning som grundlag for sammenligning. Forsøgene blev udført på lersandet jord ved Forskningscenter Foulum.

Forskerne undersøgte blandt andet udbyttet på de forskellige marker.

Udbytter

Udbytterne var generelt højere med græs som forfrugt end med korn, men effekten var aftagende med tiden.

Udbytteniveauet efter kløvergræs var på 55-58 hkg kerne pr. ha i ugødede parceller. Det maksimale udbytte efter kornforfrugt er på 55 hkg pr. ha ved en gødningstilførsel på 115 kg N pr. ha, skriver Grøn Viden.

Forfrugtsværdien af afgræsset rajgræs var 90-100 kg N pr. ha, mens rajgræs til slæt gav en forfrugtsværdi på kun 25 kg N pr. ha.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DJF har erfaret, at udbytterne i korn efter græs blev forøget, når der blev tilført gylle.

De højere maksimale udbytter efter græsmarker end efter korn skyldes sandsynligvis andre næringsstoffer, forbedret jordstruktur og sanering over for sygdomme og skadedyr, mener forskerne.

Det andet år efter ompløjningen var forfrugtsværdien 60 kg N pr. ha efter kløvergræs, 40 kg N pr. ha efter rajgræs, og negativ efter rajgræs til slæt. Det tredje år var der ikke nogen eftervirkning, viser resultaterne fra DJF.

Udvaskning

Nitratudvaskningen er ifølge DJF lavere efter rajgræs til slæt end efter afgræsningsmarker eller kløvergræs til slæt.

Udvaskningen blev forøget ved middel tilførsel af gylle, og mindst fordoblet ved høj gylletilførsel i forhold til ugødede parceller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skyldes ifølge forskerne, at forfrugtsværdien var så stor, at yderligere tilførsel af gødning typisk fik mængden af plantetilgængeligt kvælstof til at overstige kornafgrødens behov.

DJF anbefaler, at ekstra gødning kun bør tilføres i et omfang, der svarer til forskellen imellem græsmarkernes forfrugtsværdi og afgrødens behov.

Fræsning

DJF-forskerne har sammenlignet fræsning forud for pløjning med pløjning alene.

Det viser sig, at fræsning forøgede jordens nitratindhold som tegn på en meget hurtig omsætning. Fræsning havde desuden en positiv effekt på både udbytte og optagelse af N i den efterfølgende afgrøde, skriver Grøn Viden.

Kerneudbyttet blev forøget med cirka ni pct. i ompløjningsåret som følge af fræsningen. I den efterfølgende vårhvede var kerneudbyttet som gennemsnit 5,5 pct. højere efter fræsning, der forud for pløjning forøgede N-optagelsen i byg- og hvedekerner med 11 og otte pct.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld var der i undersøgelsen ikke effekt af fræsningen på halmudbyttet eller på udbyttet af helsæd det tredje år efter ompløjning, oplyser DJF.

Grøn Viden, Markbrug nr. 237, har titlen "Ompløjning af afgræsningsmarker – Forfrugtsværdi og N-udvaskning" og udgives af Danmarks JordbrugsForskning.