Abonnementsartikel

Fusionen mellem de to største mejerier i New Zealand er nu en realitet

Andelshaverne i New Zealand Dairy Group (NZDG) og Kiwi Co-op Dairies stemte i juni for en fusion mellem New Zealands to største mejeriselskaber. Det nye mejeri får navnet Global Dairy Co.

Beslutningen blev vedtaget med et flertal på 85 pct. af andelshaverne i NZDG og 83 pct. af andelshaverne i Kiwi-mejeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Navnet på det nye mejeri lægger op til en strategi på det internationale marked.

Formanden for Global Dairy Co, John Roadley, siger til Dairy Industry Newsletter, at vejen op ad stigen til de store mejerier på det globale marked nødvendigvis må ske gennem joint ventures, strategiske alliancer og opkøb af andre selskaber.

Global Dairy Co får en årlig omsætning på 12,5 milliarder newzealandske dollars (cirka 45 milliarder kroner), og mejeriet involverer 14.000 landmænd, 3,2 millioner køer og 18.000 medarbejdere i 120 lande.

Henvisning til NZDG"s hjemmeside: www.nzdairy.co.nz.