Abonnementsartikel

Renten er faldet med næsten to procentpoint på rentetilpasningslån siden euroafstemningen.

Boligejere der har valgt at finansiere købet med et rentetilpasningslån, har sparet en del penge i renteudgifter de seneste måneder.Siden euroafstemningen er renten på variable lån faldet med næsten to procentpoint – fra syv til omkring fem pct. - hvilket i kr. og ører vil sige en besparelse på 600 kr. om måneden siden sidste efterår for et 30-årigt lån på en mio. kr. Det skriver Dagbladet Børsen onsdag.Og der er udsigt til større besparelser, vurderer cheføkonom hos BRFkredit Jens Chr. Nielsen. Til Dagbladet Børsen udtaler han:

- Boligrenten har længe været på vej ned, og den udvikling kan absolut tænkes at fortsætte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere vælger rentetilpasningslån

Udviklingen har gjort, at der i dag er langt flere købere der vælger et rentetilpasningslån end tidligere. Næsten hver anden private huskøber vælger således den billigere men mere risikofyldte lånetype.

Mellemløsningen hvor renten ligger fast i en kort årrække er også populær, og med et sådan lån er der stadig en del at spare i forhold til fastforrentede lån.Til gengæld fraråder BRFkredits cheføkonom optagelse af lån i euro, hvis ens indtægt er i kroner.

- Det er at lege hokus pokus med økonomien, mener Jens Chr. Nielsen.