Abonnementsartikel

En ny strømaskine, Strø-Mobil, kan ifølge producenten effektivisere strøarbejdet

Maskinfabrikken J.N. Jensen & Sønner lancerer nu en ny strømaskine, som er blevet døbt Strø-Mobil.

Ifølge producenten giver en nyudviklet ryste-strømetode en jævn strøm af halm, og udstrøning kan med styrbare klapper foretages til højre, til venstre eller til begge sider på én gang. Dermed er det muligt at effektivisere strøarbejdet, da man kan undgå tomgangskørsel og vendinger i stalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen er blevet udviklet i efteråret 2000 og foråret 2001, og den kan anvendes til udstrøning af snittet halm fra mini-big baller, løs halm, høvlspåner og savsmuld.

Den snittede og pressede halm rystes løs af maskinens rotor, indtil den bliver strøet ud gennem afgangstudene i en jævn strøm.

Der er plads til cirka 1,5 til 2 kubikmeter løst materiale i kassen eller en minibig-balle på cirka 1,8 meters længde.

Maskinen har hydraulisk fremdrift med trinløs, variabel regulering af kørehastighed samt servostyring.