Abonnementsartikel

Høje priser får nu svineproducenterne til at investere yderligere i staldbyggeri

De høje priser på svinekød har sat gang i staldbyggeriet, og det kan mærkes hos producenterne af staldinventar.

Således har Maskinfabrikken Jyden Bur haft en fremgang i omsætningen på 30 pct. Bundlinjen er i det nye årsregnskab gået fra 0,4 til 5,6 mio. kr., og ordrebeholdningen er vokset med 20 pct. Konkurrenten Funki A/S har også travlt. Her er ordrebeholdningen øget med 74 pct.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

- Fremgangen i svinesektoren har mere end opvejet, at der er en vis afmatning i kvægsektoren efter flere år med store investeringer, siger Henning Nørgaard, adm. dir. i Maskinfabrikken Jyden Bur og formand for fabrikantforeningen, til Jyllands-Posten.

Hos Funki A/S er der skår i glæden. Finn Madsen, adm. dir., er bekymret over, at stadig flere landmænd overvejer at etablere sig i udlandet.

- En del landmænd tør ikke satse på at udvide i Danmark, fordi miljøkravene gradvist skærpes, siger han.