Dansk landbrug ser ud til at have vundet en foreløbig sejr i kampen mod buffer-zoner omkring store dele af landbrugsjorden, efter at Wilhjelm-udvalget i et nyt udkast har modereret sit tidligere forslag. Men det nye resultat er fortsat utilfredsstillende, mener både De Danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug. Med det nye forslag bliver 20-25 pct. af landbrugsarealet omfattet af buffer-zoner, hvor forslaget tidligere omfattede cirka 45 pct.

- For mig at se er det slet ikke langt nok nede endnu. Det lyder fuldstændig vildt med 25 pct., siger Lone Sondrup, bestyrelsesmedlem i De Danske Landboforeninger og medlem af Wilhjelm-udvalget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er høringsfrist på det nye udkast i dag – tirsdag – og parterne forhandler i øjeblikket intenst, for der er stor uenighed om den endelige udformning.

Viceformand Henrik Høegh fra De Danske Landboforeninger har tidligere udtalt til pressen, at en anbefaling der rammer 45 pct. af landbrugsjorden er fuldstændig uacceptabel. Men de nye tal vil han ikke kommentere.

- Det har jeg absolut ingen kommentarer til, siger Henrik Høegh.

Stor utilfredshed

Dansk Familielandbrug vil til gengæld godt kommentere det nye udkast.

- Vi synes stadigvæk, at 25 pct. er alt for meget. Man skal huske på, at det ikke er store industriselskaber, men ganske almindelige mennesker og familier, som bliver berørt. Man skal ned i et meget lavere tal – måske 10 pct., siger Niels Chr. Larsen, Dansk Familielandbrugs medlem i Wilhjelm-udvalget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er langt fra sikkert at Wilhjelm-udvalgets endelige rapport, som ifølge planen skal sendes til regeringen i august og vil danne udgangspunkt for eventuelle lovændringer, ender med at anbefale buffer-zoner omkring 25 pct. af landbrugsjorden. Den endelige indstilling kan både komme til at omfatte et større og et mindre areal. Men uanset arealets størrelse er det vigtigt, at man husker at tænke på de berørte mennesker, understreger Niels Chr. Larsen.

- Jeg synes også, at nogle naturområder er så værdifulde, at man må lægge begrænsninger på. Men så må samfundet give en kompensation. Både til dem der direkte rammes af begrænsningerne, men også til dem der påtænker at etablere eller udvide en produktion af husdyr, men som bliver frataget muligheden med de nye regler, siger Niels Chr. Larsen.

Danmarks Naturfredningsforening har tidligere meddelt, at det er helt rimeligt, hvis de skærpede regler kommer til at omfatte 45 pct. af landbrugsarealet.

- Med sådanne udtalelser tænker man ikke på, at det er helt almindelige mennesker, som bliver ramt, siger Niels Chr. Larsen.

I forslaget opereres med en buffer-zone på 500 meter omkring sårbare naturområder. I dette område skal miljøreglerne skærpes betydeligt, hvilket vil gøre det vanskeligt eller umuligt at udvide. Det kan også i visse tilfælde betyde flytning eller lukning af landbrug. I det nyeste udkast er der kommet den tilføjelse, at overdrev under 2,5 hektar og alle heder under 10 hektar er undtaget herfra. Det giver skønsmæssigt 20-25 pct. landbrugsjord, som der skal stilles særlige krav til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrugets organisationer har foreslået en frivillig etablering af buffer-zoner, men det giver Danmarks Naturfredningsforening ikke meget for.

- Det står i dag enhver frit for at lave buffer-zoner, men det sker jo ikke. Med frivillighed vil folk nok være enige i, at der skal gøres noget, men at det bare ikke lige skal være mig, der gør det. Derfor er generel lovgivning det eneste, der nytter, siger Rikke Lundsgaard, agronom i Danmarks Naturfredningsforening.