Det italienske selskab Trelleborg Wheel Systems har hidtil været ejet af Trelleborg-gruppen sammen med Pirelli Tyres.
Det italienske Trelleborg-selskab blev dannet i 1998 som et joint venture mellem Trelleborg Wheel Systems og Pirelli Tyres med det formål at producere og sælge Pirellis traktordæk.
Trelleborgs ejerandel udgjorde 60 procent, mens Pirellei havde 40 procent af selskabskapitalen.
Ved dannelsen af selskabet fik Trelleborg option på at kunne erhverve Pirellis andel af det fælles selskab, og den mulighed har Trelleborg udnyttet den 1. juli 2001.
Det italienske Trelleborg-selskab har sit udspring i Pirellis fabrik i den syditalienske by Tivoli.
Det fælles selskab har stået bag flere nye dæk til landbruget, for eksempel de bredere TM-dæk TM600, TM800 og TM 9000.
Som et resultat af Trelleborgs overtagelse af Pirellis andel af det fælles selskab bliver der fremover produceret radialdæk med Trelleborg-navnet på siden, oplyser Trelleborg, som bebuder dækkene på det danske marked inden årets udgang.
Trelleborg er ifølge selskabet det eneste på verdensmarkedet med et fuldt dækkende sortiment til landbrug, skovbrug og entreprenørbranche.





