Økosystemer er sårbare – meget sårbare. Det kan der slet ikke herske tvivl om.

Vi skal heller ikke drive landbrug med højt input af hjælpestoffer i Danmark, hvis samfundet skønner, at prisen er for høj for naturen. Og det vel at mærke ikke kan lade sig gøre at ændre denne påvirkning via en målrettet, forebyggende indsats.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det bør stå selvklart i et demokratisk land, hvor reglerne for erhvervslivet fastlægges ad de demokratiske kanaler.

Lad det være skrevet med det samme.

Men fornuften og omtanken bør vel også sidde med ved bordet, når det drejer sig om så væsentlige indgreb, som rapporten fra Wilhjelm-udvalget lægger op til?

Det må være relevant at spørge, om samfundet nu også får den fornødne effekt af sine indgreb - og om de berørte jordejere får en behørig kompensation, der modsvarer det fremtidige driftstab?

At vurdere det kræver tid til omtanke, tid til rationel tænkning og ikke kun tid til at slå valgpolitiske slag i luften, der skal tiltrække vælgere, som kolort tiltrækker fluer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Jyllands-Postens udgave fra den 22. august fremgår det, at selv forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser rejser tvivl om effekten af de indgreb, som Wilhjelm-udvalget lægger op til i form af bufferzoner på 300 meter omkring sårbare naturområder.

Der mangler data og dermed viden om, hvordan ammoniak spredes fra husdyrbrugene til den omgivende natur. Dermed er det også umuligt at målrette tiltagene og opnå den ønskede effekt på naturen.

På dette punkt har der altså ikke været tid til omtanke – nødvendig omtanke må vi påpege. For det er vel ikke meningen, at dansk landbrug og natur skal forvandles til et gigantisk eksperimentarium, hvor forskellige løsninger prøves af på må og få efter tidens modeluner?

Når det drejer sig om den finansielle side af sagen, har der heller ikke været tid til omtanke. For som det fremgår af artiklen på side 2 i denne udgave af MaskinBladets sektion 1, har udvalget hverken haft tid eller kræfter til at beregne konsekvenserne for samfundsøkonomien, statsfinanserne og landbrugserhvervet.

Er det acceptabelt at komme med løsninger uden at sætte dem ind i såvel et fagligt som et økonomisk perspektiv? Vel næppe i et Danmark anno 2001.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her i MaskinBladet har vi tidligere påpeget, hvordan forskning i mere miljøvenlig husdyrproduktion er stoppet ved Danmarks JordbrugsForskning samtidig med, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen tordnede mod landbruget i sin nytårstale ved det seneste årsskifte.

Endnu et spørgsmål i denne leder kunne lyde, hvorfor regeringen på den ene side har så travlt med at beskytte naturen, når den på en og samme tid ikke sørger for de nødvendige midler til forskning?

Lad os slutte denne leder med endnu en gang at konstatere, at der absolut intet er i vejen med at drage omsorg for naturen og arbejde for et bæredygtigt landbrug. Det er faktisk landbrugets pligt i forhold til de kommende generationer.

Men det skal ske med omtanke og baseret på moderne, videnskabelige erkendelser og ikke som tilfældige hovsaløsninger – som kommer netop nu og måske på grund af et forestående folketingsvalg.