Abonnementsartikel

Hvis forhandlingerne om en ny kvoteordning går som ventet, bliver det fra næste kvoterunde muligt at handle sig til en anden basisfedtprocent

- Vi arbejder på at gøre det muligt at sælge og købe kvote med henblik på, at den enkelte besætningsejer kan justere besætningens basisfedtprocent, så den om ønskeligt kommer i overensstemmelse med fedtprocenten i den faktisk leverede mælk, forklarer Kjeld Kragelund, afdelingschef i Dansk Familielandbrug.

Initiativet skal ses på baggrund af, at flere og flere besætningsejere leverer mælk, der har en lavere fedtprocent end den basisfedtprocent, besætningen fik i sin tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når den negative fedtregulering kun slår igennem med 49 procent betyder det, at disse besætningsejere mister muligheden for at levere mange kg fedt og protein, forklarer Henning Herlev Sørensen, afdelingschef i Mejeriforeningen.

Han påpeger videre, at det også betyder, at mejerierne mister indvejning af fedt og protein, fordi den nationale danske mælkekvote har et kg-loft.

- Man kan sige, at mange kg fedt og protein forsvinder ud i den blå luft med den nuværende ordning, siger Herlev Sørensen.

Men en sådan konvertering af en mælkekvote er ikke uden problemer i relation til de gældende EU-regler.

Og den kommer også til at koste penge for de besætningsejere, som vil omlægge deres basisfedtprocent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sælger og køber

- Hvis vi kommer igennem med vores tanker om muligheden for at konvertere en besætnings mælkekvote fra en fedtprocent til en anden, vil det blive sådan, at man sælger sin hidtidige kvote og køber en ny med en anden fedtprocent, forklarer Herlev Sørensen.

Fedtprocenten i den kvote, man kan købe, vil blive beregnet efter den gennemsnitlige fedtprocent i de seneste 1–3 års leverance.

- Man kan altså ikke frit vælge fedtprocent, og vi forventer at kunne undgå toldning, når der konverteres, siger Herlev Sørensen.

Der bliver omkostninger

Der bliver ikke handelsomkostninger i forbindelse med en eventuel konvertering, men ombytningen kommer alligevel til at koste noget.

- Når man sælger en kvote med en høj fedtprocent og køber en med en lavere fedtprocent, vil de samlede udgifter blive større end indtægterne. Så der bliver omkostninger, konstaterer Herlev Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omkostningen hænger sammen med prisdifferentieringen mellem kvoter med varierende fedt-indhold og med faktoren 0,18, der bliver brugt til fedtregulering, og som er fastsat i EU-forordningen for mælkekvoter. Denne faktor er kun korrekt for mælk med en fedtprocent på ca. 5,50 mens gennemsnitlig dansk mælk burde have en højere reguleringsfaktor.

Justering af prisdifferentiering

Hidtil har det været forholdsvis billigere at erhverve en mælkekvote med en fedtprocent højere end den gennemsnitlige fedtprocent. I forbindelse med muligheden for at konvertere basisfedtprocent bliver der også set på denne side af sagen.

- Vi arbejder med en justering af tabellen til prisdifferentiering mellem mælk med lavere og højere fedtprocent, forklarer Herlev Sørensen.

- Vi forsøger at tilpasse denne prisdifferentiering til varierende kvotepriser og således at den afspejler de driftsøkonomiske forskelle mellem mælk med forskelligt fedtindhold. Men der bliver stadig nogle små skævheder, som betyder, at man ikke kan købe nøjagtig det samme antal fedtenheder i en tynd såvel som en mere koncentreret mælk til samme pris.

- Det er umuligt at lave en total udligning, siger Herlev Sørensen. Han fremhæver, at det er så små afvigelser, at det vil være uden større økonomisk betydning for værdien af at konvertere en kvote, hvis der er store afvigelser mellem basisfedtprocenten og den faktiske fedtprocent i den levere mælk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilpasning til national kvote

Et andet forhold der påvirker muligheden for at konvertere kvoter er, at fedtprocenten i den samlede mælkemængde handlet i en runde på kvotebørsen skal være den samme, når den kommer ind, som når den går ud igen.

- Det betyder, at vi bliver nødt til at regulere lidt op og ned i basisfedtprocenterne hos køberne på børsen i forhold til det ønskede for at overholde nye EU-regler, slutter Herlev Sørensen.Foto: