Abonnementsartikel

Der er fornuft i at bruge landbrugsorganisationernes konsulenter til den faglige rådgivning, men ikke deres politiske del til at fremme økologien, mener formanden for LØJ

- Jeg har altid været medlem og har i mange år været folkevalgt i landboforeningen. Og jeg er stadig medlem af landboforeningen.

- Så for mig er det ikke en konflikt at være med i både landboforeningen og i LØJ, fortæller Knud Erik Sørensen, formand for Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men jeg tror ikke på, at Landboforeningerne kan favne det hele rent politisk og fremme alle landmænds sag rent politisk uanset driftsform.

- Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Det vil sige, at man ikke kan mene, at det ene er godt uden at sige, at det andet er skidt, siger han.

Knud Erik Sørensens holdninger aktualiseres af, at det kan blive LØJ, som fremover får et stort ord at skulle have sagt i forbindelse med udformningen af de økologiske regler for det danske Ø-mærke.

- Jeg ved godt, at der er mange spillere på banen. Det er for eksempel de generelle organisationer, brancheorganisationerne eller private certificeringsfirmaer, som ønsker at overtage arbejdet med de økologiske regler, siger han.

På frihjul

Der er mange økologer, som ikke er medlem af LØJ. Hvad mener du om det?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ved imidlertid, at det er svært at måle det arbejde, LØJ gør for at fremme økologernes interesser. Men jeg ved, arbejdet bliver gjort, og at vi har indflydelse, fremhæver Knud Erik Sørensen.

- Og jo flere vi er, jo større vægt taler vi med. Rent økonomisk bliver det også billigere af at være flere i en forening.

- Den faglige rådgivning ligger imidlertid godt i den lokale landboforening, hvis eller konsulenterne i den pågældende forening er dygtige, mener Knud Erik Sørensen.

LØJ garant

I det øvrige EU betaler de økologiske landmænd for den kontrol, der skal garantere, at de overholder de økologiske regelsæt.

- I Danmark har LØJ været garant for, at der ikke er brugerbetaling for denne kontrol, selvom det er statens principielle holdning, at brugerne skal betale, fremhæver Knud Erik Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er fuld af fortrøstning, hvis der ved et kommende valg kommer et regeringsskifte til en borgerlig regering.

- De plejer jo at ønske privatisering, hvilket vel også gælder Ø-mærket, og så må vi tage slagsmålet om betaling for kontrollen med dem.

Knud Erik Sørensen er også på det rene med, at de økologiske mælkeproducenter ikke længere henter store økonomiske fordele ved at have omlagt deres produktion.

- Men for mange er det også andre værdier, der tæller. Men jeg medgiver, at det helst ikke skal være ringere rent økonomisk at være økolog frem for konventionel producent.

- I den forbindelse er det også vigtigt at tænke på markedsføring af økologien, hvor der i det kommende finansår er afsat 15 millioner kroner direkte til formålet. Hertil kommer de mere produktspecifikke kampagner for eksempelvis mælk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gerne økologisk mælkeproduktion

Har økologien nået et mætningspunkt i Danmark?

- Det kan da godt være, der er en pause i stigningen i forbruget lige nu. Men jeg mener stadig, at økologien har noget at tilbyde samfundet med hensyn til bæredygtigt landbrug, konstaterer Knud Erik Sørensen.

- Vi gør meget for at bidrage til en rigtig udvikling. Men jeg ser kun et rent økologisk landbrug på meget lang sigt. Vi har jo en intensiv produktion af svin, og den kan ikke umiddelbart lægges om.

- Men jeg syntes, at det er oplagt, at den danske produktion af mælk udelukkende foregår efter de økologiske principper. Så kunne vi undgå al det fnidder om, hvem der er bedst, og hvem der får bedst afregning.

- I den sammenhæng vil jeg dog understrege, at det stadig skal være en frivillig sag at lægge om. Det skal være sjovt og udfordrende at være økolog, slutter Knud Erik Sørensen.Foto