Abonnementsartikel

I Sverige fortsætter kritikken af beslutningen om at indføre danske orner til avlsarbejde

Selvom danskere og svenskere ofte betegner sig som broderfolk, er det ikke alt samarbejde, der går lige smertefrit. For eksempel kan det planlagte avlssamarbejde i svinesektoren ikke komme i gang uden modstand.

Der bliver ved med at rejse sig røster i Sverige imod indførelsen af danske orner til arbejdet med at udvikle en svensk kødgris. Det er det svenske landbrugsblad ATL, der citerer Anders Kjellerby, formanden for Sveriges Griseproducenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danskerne vil ikke sende deres præmieorner over til os. Det vil blive B- og C-orner, der kommer her over, og så kan vi ikke konkurrere med omverdenen. Avlsmaterialet i Danmark vil jo blive bedre, siger Anders Kjellerby.

Johan Andersson fra avlsselskabet Quality Genetics står uforstående over for denne kritik, idet han slår fast, at avlssamarbejdet foregår på det samme genetiske niveau, og at dette hele tiden har været forudsætningen for samarbejdet.