Abonnementsartikel

Ny dansk teknik til afdrivning af ammoniak fra gylle ser lovende ud

Der er efterhånden postet mange penge i at udvikle systemer til separation af gylle. Men endnu er der ingen løsning på det danske marked, som både effektivt og økonomisk attraktivt afdriver ammoniak fra gyllen. En sådan løsning kan dog være godt på vej. Civilingeniør Erik Jensen har som privatperson taget patent på en ny teknik til at afdrive ammoniak, og de foreløbige beregninger ser lovende ud.

- Vi tror på, at denne løsning bliver billigere end andre. Derfor arbejder vi med den. I øjeblikket er vi i gang med at regne på kemien og fysikken i projektet. Viser det sig at være lige så lovende, som det tyder på, skal vi lave et projekt i samarbejde med et biogas-anlæg til efteråret, fortæller Ebbe Münster, civilingeniør hos PlanEnergi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Landbrugets Rådgivningscenter er spændt på at se, hvordan Erik Jensens system vil fungere i praksis.

- Systemet ser lovende ud, men det er ikke demonstreret i fuld skala, at det fungerer, siger Jørgen Hinge, specialkonsulent på Landbrugets Rådgivningscenter.

Netop fordi teknikken ser lovende ud, har PlanEnergi valgt at indgå i et samarbejde med Erik Jensen for at arbejde videre med den. Men Erik Jensen understreger, at han ikke har bundet sig til PlanEnergi, og han vil ikke udelukke, at han vil forsøge at finde andre, mere kapitalstærke, samarbejdspartnere.

Har taget patent

Erik Jensen har fået patent på et system, der kan anvendes til afdrivning og forstærkning af ammoniak fra gylle. Ammoniakken bliver nærmest destilleret. Ved mekanisk at slynge blandingen ud på varme flader med en rotor koges ammoniakken væk, og på den måde laves en form for destillation. Processen foregår ved en relativ lav temperatur på cirka 75 grader. Ved denne form for afdrivning fås en ret koncentreret ammoniak, som kan benyttes til gødning.

- Mit system afviger ifølge Patentdirektoratet stærkt fra kendt teknik. Da systemet kan arbejde med et stort indhold af tørstof, er det muligt at opnå besparelser i både anlægs- og driftsudgifter, fortæller Erik Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror bestemt på, at der er noget af det bedste, der findes inden for det område, fortsætter han.

Systemet vil i givet fald skulle kombineres med andre teknikker for at få gyllen renset for alle næringsstoffer. Men PlanEnergi ser positivt på mulighederne for at afdrive ammoniakken med Erik Jensens opfindelse.

- Man kan få en blanding med tre pct. ammoniak, og det er en forholdsvis god koncentration. Den er cirka 10 gange kraftigere end almindelig svinegylle, siger Ebbe Münster.

Opnår flere fordele

Dermed opnår man to fordele under processen.

- Den afgassede gylle vil være værdifuld, fordi den er så koncentreret, og man kommer af med lugtgenerne i svinegyllen, siger Ebbe Münster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom der endnu ikke er lavet forsøg med biogas-anlæg, er PlanEnergi ikke i tvivl om, at Erik Jensens metode virker. Den er nemlig afprøvet i andre brancher. Blandt andet har Novo benyttet selve teknikken i deres enzymproduktion. En teknik den nu pensionerede 84-årige Erik Jensen udviklede, mens han arbejdede for Novo Industri, som det hed dengang. Men også et belgisk firma har benyttet teknikken til at rense væsker til vask af fåreuld.

- Det er interessant, for det viser, at teknikken kan bruges i stærkt forurenende væsker, siger Erik Münster.

- Og det viser også, at teknikken virker. Spørgsmålet er derfor, hvor økonomisk rentabelt teknikken er i forbindelse med gylle. Det afhænger af, hvor meget hjælpeudstyr der skal kobles på. Derfor ved vi endnu ikke, hvor meget den er billigere end alternative metoder, siger Ebbe Münster.

Forsøg til efteråret

Han forventer, at PlanEnergi vil lave et forsøg til efteråret, hvor teknikken tages i brug i et biogas-anlæg. Resultatet vil derfor nok først være kendt om et års tid. I første omgang er PlanEnergi primært interesseret i biogas-industrien.

- Kundeemnerne er i første omgang biogas-anlæg, fordi de kan opnå fordele i biogas-processen ved at fjerne ammoniakken, siger Ebbe Münster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrugets Rådgivningscenter har netop udarbejdet en rapport om gylleseparering i Danmark. Den konkluderer, at der i hvert enkelt tilfælde skal vurderes, hvilke fordele og ulemper et givent anlæg medfører. Samtidig påpeger rapporten, at det indtil videre har været svært at opnå nogle af de potentielle fordele i praksis.

Stadig for dyrt

Behandlingsprisen varierer ifølge rapporten imellem 43 og 80 kr. pr. ton gylle for de anlæg til fraseparering af rent vand, som udbydes på kommercielle vilkår. Disse beløb dækker kun kapital- og driftsomkostninger til selve anlægget.

- Det er fortsat kun i grænsetilfælde, der er en direkte økonomisk gevinst ved etablering af gyllesepareringsanlæg til fraseparering af rent vand. Der skal som minimum være tale om særdeles store ejendomme, det vil sige 40-50 tons gylle pr. dag eller større – eller fælles anlæg, eventuelt med harmonieproblemer, skriver Landbrugets Rådgivningscenter i rapporten.

Men med tiden er der en mulighed for, at separering af gylle bliver en bedre forretning.

- Der er klart sket fremskridt gennem de seneste fem år. I sådanne udviklingsforløb bliver teknikken ofte billigere med tiden, men det er desværre ikke sket her endnu. Det er spændende at se, om der kommer et gennembrud på det punkt, siger Jørgen Hinge fra Landbrugets Rådgivningscenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke kun økonomiske fordele

Selvom der ikke er direkte økonomiske fordele, kan andre forhold tale for gylleseparering, fremgår det af rapporten fra Landbrugets Rådgivningscenter.

- Endvidere kan det umiddelbart være attraktivt for ejendomme, der ønsker at udvide, men som ligger i områder med meget høje jordpriser, eller hvor det ikke er muligt at erhverve ekstra jord; dette forudsætter så, at der kan opnås dispensation fra arealkravet, konkluderer rapporten. Den efterlyser analyser af eksisterende og kommende anlæg, så funktion, økonomi og afledte effekter kan dokumenteres.

Indtil videre har Jordbrugskommissionen givet to dispensationer fra arealkravet i forbindelse med besætningsudvidelser.Foto1: