Abonnementsartikel

Regeringen vil gøre EU-støtte mere naturbetinget, mens Axelborg tilbyder en lille naturafgift på EU-støtten

Det er landbruget, kommunerne og amterne og ikke staten, der skal betale for mere natur, fastslog miljø- og energiminister Svend Auken ved præsentationen af Wilhjelm-udvalgets rapport om biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse.

Svend Auken kiggede under bordet efter en sæk penge som svar på, om regeringen vil bruge 200-250 mio. kr. på 100.000 ha enge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I første omgang skal man se på en bedre anvendelse af de eksisterende midler, det han kalder "en bedre rollefordeling mellem erhverv og samfund".

Nils Wilhjelm tilføjede, at de 100.000 ha skal betales ved en bedre anvendelse af braklægnings- i kombination med MVJ-ordningen, det vil sige, at EU skal sige ja.

Udtalelse fra regeringen om landbrugsstøtten

I en erklæring på seks linier allersidst i Wilhjelm-rapportens bilag præsenterer regeringen sin og i særdeleshed fødevareminister Ritt Bjerregaards politik med hensyn til finansiering af naturinitiativer:

"Regeringens repræsentanter finder, at der uden virkninger for det nationale budget bør ske en overførsel af midler fra markedsordningerne til ordninger, der i højere grad retter sig mod forbedring af natur og miljø som led i en bæredygtig udvikling. Dette skal ske på EU-niveau. Regeringens holdning er, at natur- og miljøeffekten i landbrugsordningerne skal fremmes samtidig med, at det samlede støtteniveau til landbruget reduceres. Regeringen vil inden sin endelige stillingtagen til rapportens anbefalinger, herunder antallet af nationale naturområder og udarbejdelse af handlingsplan, foretage de nødvendige økonomiske konsekvensberegninger."

Alle skal bidrage

Svend Auken "advarer mod synspunktet, at den danske natur står og falder med store forbedringer af landbrugsstøtteordninger".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han påpegede, at Danmark er det EU-land, der mindst anvender miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, men miljøministeren har intet nemt svar på den nationale medfinansiering.

- Efter Wilhjelm-udvalget er det en del af den politiske proces at finde ud af mere præcise målsætninger på de enkelte områder.

- Wilhjelm-udvalget har med rette styret uden om, hvem der skal betale. Jeg er nødt til at sige, at det ikke er statskassen.

- Statskassen skal bidrage, men det er ikke sådan, at al økonomisk aktivitet bare kan fortsætte, og skatteyderne skal betale for indskrænkninger.

- Det må være en fornuftig balance mellem forskellige gruppers bidrag, og det er en vanskelig politisk kunst, sagde Svend Auken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Axelborg tilbyder 100 mio. EU-støttekroner til natur

Forureneren-betaler-princippet kan ikke gennemføres med fuld styrke i landbrugserhvervet, men det skal ikke være forureneren-betales, sagde Svend Auken.

Niels Christian Larsen fra Dansk Familielandbrug går ind for et andet princip: Den, der bestiller musikken, betaler!

Henrik Høegh og Niels Chr. Larsen (hhv. Landboforeningernes og Dansk Familielandbrugs næstformand) er imod mere "cross compliance" (miljøbetinget støtte), hvor det enkelte land har mulighed at omdanne op til 20 pct. af subsidierne til MVJ-ordninger.

I stedet foreslår Axelborg en "graduering" i form af en slags naturafgift, hvor 1-2 pct. af samtlige hektarstøtte- og husdyrpræmieordninger overføres til naturformål, og staten skal spæde op med et tilsvarende beløb.

Det betyder, at landbruget og staten hver skulle bidrage med ca. 100 mio. kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landsforeningen Økologisk Jordbrug, LØJ, og Landboforeningernes Økologiudvalg er uenige. LØJ foreslår i lighed med andre organisationer, at der indføres naturpligt på mindst fem pct. af hvert økobrugs areal. Økologiudvalgets formand, Evald Vestergaard, advarer om, at det forslag om støttebetingede naturkrav vil splitte det økologiske bagland.

Naturreform

- Der er behov for en naturreform, erklærede Svend Auken. En sådan reform skal bestå af flere elementer.

Lovgivningen skal forenkles, gøres mere forståelig, have et bedre grundlag at prioritere på, klarere adgang til naturen samt sammenfatning af de internationale konventioner i lovgivningen, så man kan læse om sine rettigheder og pligter direkte i lovene.

Svend Auken mener tillige, at tiden er inde til at indføre naturrevision som regnskab for både erhverv og myndigheder.Det vil sige grønne regnskaber med nøgletal for naturtilstand og -pasning i forhold til udgifterne.