Abonnementsartikel

Massey Ferguson lancerer et nyt look på sine teleskoplæssere, der også kan udstyres med interessante detaljer

Håndtering af halm i storballer kræver godt grej, der kan arbejde effektivt og hurtigt på pressede høstdage. Og når det gælder fodring af en stor besætning malkekøer er det også godt med en læssemaskine, der arbejder effektivt.

Et bud på en sådan maskine er en teleskoplæsser fra Massey Ferguson, der fås i fire modeller. Disse modeller har været markedsført i Danmark i flere år, men nu kommer de i lidt andre farver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hydrostatisk transmission

Et af de store problemer ved at bruge en traktor med frontlæsser er, at motoren skal køre med høje omdrejninger for at få fuld ydelse på hydraulikpumpen. Det giver også høj fart, hvilket ofte er uhensigtsmæssigt i forbindelse med læsseopgaver.

På MF 8900 teleskoplæsserne kan man få fuld oliekapacitet til bommen, mens maskinen kører langsomt frem. I den situation kører motoren med høje omdrejninger, men ved hjælp af den såkaldte Inching pedal styres fremkørselshastigheden.

Med andre ord kan fremkørselshastigheden gøres helt uafhængig af de aktuelle omdrejninger på motoren.

Stor rækkevidde

De fire modeller har følgende betegnelser:

Den mindste model, 8925, har en maksimal løftehøjde på 5,56 meter, løfter maks. 2,5 tons og har en maks. rækkevidde på 3,05 meter. Som alle de øvrige modeller er motorydelsen 106 hestekræfter fra en Perkins motor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den største model, 8939, har en maksimal løftehøjde på 9,46 meter, løfter maks. 3,0 tons og har en maks. rækkevidde på 9,46 meter. De to øvrige modeller har ydelser mellem disse angivelser.

Tre slags styring

Alle fire modeller har permanent 4-hjulstræk, og med en stor frihøjde kan maskinerne bruges såvl på fast underlag som i marken, og under bunden er der en kraftig stålplade til at beskytte maskinen.

Som standard kan der vælges mellem tre slags styring, nemlig 2-hjulsstyring, 4-hjulsstyring og krabbestyring. Skift mellem de tre styreformer sker med en kontakt i førerkabinen.

Kan hente halm

Ved at udstyre maskinen med en hitchkrog kan MF-telelæsserne også bruges til at hente halm i marken, hvor vognen nemt kan spændes af og på.

På den måde er det ikke nødvendigt at have to køretøjer og to mand i sving på sammen tid, når høsten er i gang.