Abonnementsartikel

For en af Danmarks største svineavlere, Gunnar Vestergaard, er investeringen i Letland lige så meget et ønske om at få faglige udfordringer som at tjene store penge

- Hvis jeg havde været 20 år yngre, kunne det da godt være, at jeg var rykket østover for at undgå bøvl og ballade. Men sådan er det ikke i dag, erkender Gunnar Vestergaard, der sammen med sin hustru Estrid ejer Avlscentret Kollund A/S.

Så selvom Gunnar Vestergaard ikke er på flugt fra et miljøpres fra det øvrige samfund, har han alligevel valgt at gå ind i en investering i Letland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg fik et tilbud om at være med i et projekt, og det kunne jeg ikke afslå, siger han.

Sammen med brødrene Alex, Carsten og Ulrik Rasmussen samt en fjerde investor har Gunnar Vestergaard sat penge i projektet Danlat Agro, der er organiseret som et lettisk anpartselskab.

Rejste til Letland

Tidligt i 2000 fik Gunnar Vestergaard besøg på sit kontor i Kollund af Carsten og Ulrik Rasmussen. De havde et projekt med i tasken, og til det manglede de en dansk partner.

- De havde udvalgt mig, og indtil da havde jeg kun snakket med en enkelt landmand, der havde været i Baltikum.

- Da jeg ved, at afsætningen af avlsdyr i Danmark ikke er i vækst, så jeg deltagelsen i Danlat Agro som en mulighed for måske at påbegynde en eksport af avlsdyr her fra Kollund. Desuden er der et enormt potentiale for at producere slagtesvin derovre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg blev også udfordret på min eventyrlyst og min faglige virketrang, mens udsigten til økonomisk vinding talte mindre, siger Gunnar Vestergaard.

Efter det første møde med de to brødre Rasmussen rejste Gunnar Vestergaard til Letland i slutningen af april 2000, og siden dyrene kom derover i slutningen af maj i år, har han været derovre en gang hver fjerde uge.

- Det er ikke alt, der kan ordnes via en telefon, og ved at tage derover giver jeg også en mere aktiv støtte til vores driftsleder Carsten Frederiksen, forklarer Gunnar Vestergaard.

De to snakker dagligt sammen over telefonen, og Gunnar Vestergaard har det overordnede ansvar for besætningen i Letland, mens Alex Rasmussen er direktør for Danlat Agro.

Ingen lokale partnere

- Det ville have været noget af et eksperiment at starte med lettiske partnere, mener Gunnar Vestergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han erkender, at uden det kendskab, som Alex Rasmussen har til det lettiske samfund efter at have boet derovre i en årrække, ville han ikke have investeret i et lettisk projekt.

- Og så er det vigtigt, at det er et lettisk selskab, der står bag.

- Desuden skal man ikke komme derover og være bedrevidende med en "her kommer vi" attitude, fremhæver Gunnar Vestergaard.

Han er også helt på det rene med, at de praktiske udfordringer på mange planer er store i forbindelse med investeringen i Letland.

Efter dansk mønster

Produktionen er opbygget efter danske forhold med inventar fra Funki.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sidst jeg var derovre, besøgte jeg en anden producent, som anvendte de forhåndenværende forhold med noget primitivt, hjemmelavet inventar.

- Hvis man gør det, tror jeg slet ikke på, at man kan opbygge en rationel produktion med et acceptabelt udbytte såvel med hensyn til antal fravænnede grise pr. årsso, fodereffektivitet ved slagtesvinene og dermed også rent økonomisk, forklarer Gunnar Vestergaard.

- Så vi har valgt at arbejde med SPFx dyr i en lukket besætning, hvor vi har budgetteret med 20 fravænnede grise pr. årsso i første omgang. Med knapt 500 søer skulle der være basis for et årligt salg af cirka 10.000 slagtesvin. Hertil kommer en kernebesætning på cirka 100 dyr, som skal bruges til avlsarbejde.

- Sundhed og avl i besætningen er vigtige faktorer, som jeg ikke ønsker at give køb på, understreger Gunnar Vestergaard.

- De to ting har vi styr på her i Danmark, og det er mit ønske at overføre vores erfaringer direkte til Danlat Agro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lavede budgetter

Forud for investeringen blev der lavet forsigtige budgetter.

- Vi ønskede at være på den sikre side rent økonomisk, og derfor regnede vi med moderate priser, forklarer Gunnar Vestergaard.

Men uden et Danish Crown henne om hjørnet kan selv de mest forsigtige budgetter vise sig at være uden hold i virkeligheden.

- Det er Alex Rasmussen, som skal sørge for afsætningen, og vi har endnu ikke faste aftaler på plads. Men der er slagterier og kæder inde i overvejelserne, siger Gunnar Vestergaard.

- Man skal jo tænke på, at det er helt anderledes og meget mere magre grise, vi kommer til at producere end de lokale svin, som er meget fede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvordan letterne vil tage mod dem, ved vi ikke, og vi ved heller ikke, om vi kan få pengene ved leveringen, eller om vi skal vente indtil køberen har videresolgt dem.

- Så likviditeten skal være i orden, understreger Gunnar Vestergaard. Han er dog fuld af fortrøstning og peger på den kendsgerning, at der kun er registreret 34.000 grisesøer i hele Letland.

- De kan jo slet ikke levere svin til alt det svinekød, letterne kan spise.

Lettisk arbejdskraft

Til det daglige arbejde i selve svineproduktion hos Danlat Agro er Carsten Frederiksen eneste dansker. Til at hjælpe sig har han fire lettiske medarbejdere.

- Det er Alex Rasmussen, der står for rekrutteringen af de lokale medarbejdere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- To af dem har vi allerede haft her i Danmark til oplæring, og det anser jeg for meget vigtigt, siger Gunnar Vestergaard.

Han er på det rene med, at Carsten Frederiksen også kunne stå for oplæringen.

- Men det er ikke det, han i første omgang skal bruge tid på, påpeger Gunnar Vestergaard.

Problemet er heller ikke at finde unge lettere, som er gerne vil arbejde med svin.

- Der er rigtigt mange gode unge, men de er opdraget under sovjetstyret, og har en anden holdning end os. Det er lidt med "hvad vi ikke når i dag, når vi i morgen", og også på andre områder har de en fuldstændig anden holdning, end vi har.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse kulturelle forskelle betyder også, at der stilles store krav, når man ønsker at være arbejdsgiver i et land som Letland.

Billig jord

Til Danlat Agro hører 350 hektar, hvoraf de 80 for nylig er købt for den lille pris af 2.500 kroner pr. hektar.

- Men man skal tænke på, at det er jord, som har ligget brak i en årrække, og som derfor skal dyrkes op igen, siger Gunnar Vestergaard.

Jorden er købt gennem selskabet, og selv med den lave pris ser Gunnar Vestergaard ikke noget formål i at købe mere jord op, end bedriften behøver for at være harmonisk.

- Vi skal ikke spekulere i jord, mener han.

I skyggen af fortiden

Som dansker kan man undre sig over, at de lettiske landmænd ikke beholder deres jord og begynder at dyrke den op, når prisen pr. hektar er så lav.

- Efter min opfattelse lever de lettiske landmænd stadig i skyggen af fortiden, og de har ikke kapital til at sætte noget i gang, fremhæver Gunnar Vestergaard.

- Jeg tror, at det bliver udenlandske landmænd, der skal sætte gang i det lettiske landbrug.

For Gunnar Vestergaard spiller et kommende lettisk medlemskab af EU ingen rolle for investeringen – ikke udover, at der er EU-midler med i finansieringen.

- Vi har aldrig diskuteret et eventuelt kommende medlemskab af EU, siger Gunnar Vestergaard.

Godt tilfreds

Her fire måneder efter, at dyrene kom til Letland, ser Gunnar Vestergaard positivt på udsigterne for fremtiden.

- Jeg har da hørt om udlændinge, som er vendt hjem uden de millioner, som de investeret i et østeuropæisk land.

- Men sådan forventer jeg ikke, at vi vil ende op.

- Indtil videre har jeg ikke fortrudt noget, slutter Gunnar Vestergaard.