Danske mælkeproducenter investerer på livet løs. I løbet af i år bygges der 300 stalde, og siden 1998 er der bygget 1.700 løsdriftsstalde til samlet fem mia. kr., skriver Berlingske Tidende.
Det er en naturlig følge af strukturudviklingen.
- Der er investeret meget lidt i 1980"erne og 1990"erne. Nu sker der det, at enten investerer mælkeproducenten, eller også afvikler han sin bedrift, siger Jan Rasmussen, landskonsulent på Landskontoret for Bygninger og Maskiner til Berlingske Tidende.
I 2010 vil der være mellem 4.000 og 5.000 landmænd tilbage, mener Henrik Nygaard, chefkonsulent hos Landkontoret for Kvæg. Det skøn er 2.000 lavere end for fem år siden.
De 1.700 løsdriftsstalde, som med årets udgang vil være opført siden 1999, har en kapacitet på 170.000 køer. Den enkelte landmand investerer typisk mellem tre og fem mio. kr. Landmænd investerer i år i stalde med plads til mellem 125 og 300 køer.
Afvandringen er enorm. Mange ældre landmænd eller landmænd, der ikke tør investere, vælger at stoppe nu, fordi de kan sælge deres mælkekvoter til en høj pris. I 1965 var der 135.000 mælkeproducenter. I 1995 var tallet 14.500. I 2005 vil der være 6.000 tilbage, skønner Henrik Nygaard i Berlingske Tidende.
