Abonnementsartikel

Støtteordning fra den britiske regering beskyldes for at rumme en skjult dagsorden

Neil Ross har styr på sine ni fårehunde på Leault Farm uden for Kincraig en halv times kørsel syd for Inverness, "Højlandets hovedstad".

De fleste af farmens 1.300 får, 1.200 lam og 50-60 væddere græsser 25 miles borte oppe i højlandet, men det er på farmen, MaskinBladet møder den unge bonde, der betegner sig selv som hyrde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Juli er en travl tid på farmen. Der fødes mange lam, og klipningen lakker mod enden, men vanskeliggøres af det våde vejr. I en så våd sommer som i år skal de ikke-klippede får overvåges hver dag. Hvis de falder med deres tunge, våde pels, kan de ikke komme op igen, og så dør de af blodsprængninger i hjernen.

Ved indkørslen til Leault Farm mødes den besøgende af en lukket låge. Et skilt forkynder, at man skal desinficere sit fodtøj, før man fortsætter.

- En forholdsregel, kalder Neil Ross kravet.

For mund- og klovesygen er endnu ikke kommet så langt mod nord. Den har derimod plaget det sydlige Skotland med nedslagning af besætninger til følge.

Neil Ross overtog Leault Farm på en 10-årig leasing-kontrakt i 1996. Han skød hele sin opsparing i farmen og lånte resten i banken. Det var gode tider for fåreproduktion, men et år senere vendte udviklingen. Pengene er tabt, og farmen kører stadig med underskud, men Neil Ross holder ud, for han er en rigtig farmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afregningspriser i bund

- Det har været dårligt siden november 1997, da en videnskabsmand hævdede, at der var BSE i får, hvilket er noget sludder. Samtidig har pundet været for stærk i perioden, siger Neil Ross, der også giver fødevarekæden Tesco en del af skylden for de lave priser.

- Før november 1997 fik vi 32 pund (ca. 400 kr.) for et lam. Da BSE-rygtet kom og fik efterspørgslen til at falde, pressede Tesco, som på det nærmeste kontrollerer markedet, prisen ned på kun fire pund (ca. 50 kr.) i løbet af et halvt år.

Samme udvikling har fundet sted for avlsdyrenes vedkommende. Tidligere fik Neil Ross 42 pund (ca. 525 kr.) for et avlsfår på 40 kg, i dag får han 7,50 pund (ca. 94 kr.). Priserne på lam og får var ved at stige lidt omkring årsskiftet, indtil mund- og klovesygen satte en stopper for det i januar 2001.

- De farmere, der havde holdt ud siden november 1997, kunne for en kort stund se et lys forude, men det er slukket nu, siger han.

Skjult dagsorden

Neil Ross er af den opfattelse, at fårefarmernes problemer ikke er kommet af sig selv.

- Der er en skjult dagsorden bag det, der sker, og vi er sikre på, at mund- og klovesygen bliver spredt bevidst. Tre uger før sygdommens udbrud samlede regeringen store mængder brænde og forklarede det med risikoen for udbrud af mund-og-klov-syge. Regeringen vil simpelthen af med fårefarmerne, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og ikke kun regeringen. Præsidenten for National Farmers" Union, Jim Walker, vil ifølge Neil Ross også have fårene væk fra højlandet. Jim walker har selv 120 køer og over 500 får i lavlandet nær grænsen til England.

- Såvel regeringen som National Farmers" Union ønsker, at fårefarmerne opgiver deres jord i højlandet, som i stedet for kan bruges til rekreative områder og nationalparker, siger Neil Ross.

Som incitament til farmerne for at få dem til at indstille fåreholdet har regeringen et tilbud til de farmere, der selv ejer jorden. For et får, der bliver drægtig i efteråret og skal lemme til foråret, får bonden et éngangstilskud på 35 pund og 15 pund om året i de næste 15 år, hvis han slagter det i februar uden at erstatte det.

- Det kalder man tilskud. Regeringen siger, at landbruget er det mest støttede erhverv i Storbritannien. Det er noget sludder. De rigtige farmere, der passer deres dyr, får meget mindre i støtte, end det for eksempel koster at drive jernbanerne. Mange farmere tager imidlertid imod regeringens tilbud. De får en stor pose penge, sælger fårene og fyrer de ansatte, som risikerer at ende i arbejdsløshed. Man glemmer fårenes virkelige værdier. Får giver uld, kød, mælk og skaber arbejde, siger Neil Ross.

Når man som Neil Ross har leaset jorden, får man ikke dette tilbud. Her kommer faren fra anden side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den person, der ejer jorden, kan nægte at forlænge min leasing-kontrakt, når den udløber om fire år, hvis han ønsker, at jorden skal overgå til naturområde. Han kan også opsige kontrakten med to måneders varsel. Som skotsk fårefarmer lever man et storslået liv i pagt med naturen, men også et uroligt liv, for man ved aldrig, om man er købt eller solgt.

Grønne organisationer

I kampen om højlandet er fårefarmerne tillige oppe mod to grønne grupper, The Royal Protection of The Birds og The Scottish National Heritage. Begge grupper køber jord for offentlige midler for at omlægge den til naturområder. De slagter dyrevildtet, vil ikke vide af får og lader i stedet for græsset vokse sig langt, oplyser Neil Ross og fortsætter:

- The Royal Protection of The Birds er så fokuseret på at fremme bestanden af vilde fugle, at det går ud over de små fugle. I det her område har vi så at sige ingen småfugle mere. Hvis de kommer hertil, bliver de fanget af høgene. Vi ser derfor, at de små fugle søger ind mod mere civiliserede områder, hvor de ikke er så udsatte for at blive angrebet.