Abonnementsartikel

Arme bøj, arme stræk. Den kender vi alle fra gymnastiktimerne uanset vores talent eller mangel på samme udi gymnastikkens verden. Det er jo ikke os alle, der ser lige godt ud, når vi forsøger at tage et større antal armbøjninger i rap.

At forklare, hvordan armbøjninger skal tages, er derimod en helt anden sag. Især når det sker mundtligt og uforpligtende. Og det kan jo nemt gå, som det går for mange lystfiskere, nemlig at der overdrives en smule, når antal eller størrelse skal beskrives.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dansk Kvæg er nu mere end en realitet. Der er en bestyrelse, der er en direktør, og der er en ledergruppe. Ja, der er såmænd nok også en masse medarbejdere, som ikke mindst kommer til at udgøre rygraden i Dansk Kvæg – og det bliver også dem, der skal lave benarbejdet. Netop medarbejderne er dog ikke på plads endnu, og meget tyder på, at der må og skal ske ændringer i forhold til den nuværende situation, hvis Dansk Kvæg skal leve op til det lovede.

Men hvad er egentlig det overordnede mål for Dansk Kvæg?

Tja, vi har fået en masse positive forhåndsmeldinger om, at nu skal kvægbruget have et talerør, der skal skæres i omkostningerne omkring rådgivning og politisk arbejde i kvægbruget, og ikke mindst skal prioriteringen og løsningen af opgaverne i endnu højere grad målrettes efter kvægproducenternes behov. Der er jo kun dem til at betale, lyder devisen.

Og det er ganske vist, at der kun er dem til at betale.

Så set med de briller kan det virke ganske rationelt, at langt de fleste medlemmer af den 14 mand store bestyrelse i Dansk Kvæg samtidig har en masse andre kasketter at sætte på deres hoveder. Man må jo gå ud fra, at de ikke både skal honoreres for deres arbejde i Dansk Kvæg og på samme tid i den basisorganisation, der placerede dem i bestyrelsen for Dansk Kvæg? Så her er der noget at spare, om end det er i afdelingen for bolcher set i forhold til de penge, der ruller gennem systemet til aflønning af medarbejdere, til forskning, til udvikling samt til materiel af allehånde slags.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og netop dette med kasketter, der skiftes ud på de samme hoveder kan være problematisk. Ikke uden grund har der været skulet til, at Mejeriforeningen valgte fire repræsentanter, som alle har deres basis i Arla.

Formanden for Dansk Kvæg, Peder Philipp, har såmænd også en hel del kasketter at jonglere med – blandt andet i Danish Crown og Kødbranchens Fællesråd.

Men skal vi ikke nøjes med at skule, indtil vi har set, hvordan ikke mindst de nævnte gradbøjer magtens finesser?

Formår de for eksempel at tage hensyn til kødkvægets interesser? Formår de at tage hensyn til kvægavlens centrale placering for kvægbrugernes hverdag – både med hensyn til arbejdsmiljø og økonomi? Husker de også, at der på en række punkter ikke er sammenfaldende interesser mellem konventionelle og økologiske producenter?

Dette er blot nogle af spørgsmålene og udfordringerne, som den nye bestyrelse skal arbejde med. De kan selvfølgelig vælge at sige, at de er demokratisk valgte og derfor i deres gode ret til at tromle hen over mindretal. Den slags er dog ikke hensigtsmæssigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når et medlem af fx en kommunalbestyrelse skal medvirke til at træffe afgørelser, bliver det altid vurderet, om der er problemer med habiliteten. Hvornår har det egentlig sidst været vurderet, om et flertal af landmænd er de rette til at afgøre spørgsmål, som i sidste ende påvirker deres egen private situation – som landmænd? Det kan være omkring oksekødets afregning, det kan være omkring betaling af mælk eller i på så mange andre områder, hvor der kan gå politik i beslutningerne.

Bestyrelsen for Dansk Kvæg og dens medarbejdere fra top til bund får i den kommende tid nok at gøre med at leve op til de positive forventninger, kvægbrugerne har til dem.