Abonnementsartikel

En stabilisering i den russiske mejerisektor forventes at give større smørimport

Den russiske import af smør vil formentlig stige inden for de kommende år. Det er en forudsigelse, som det amerikanske landbrugsministerium er kommet frem til ifølge Dairy Industri Newsletter.

Det amerikanske landbrugsministerium skriver i en halvårlig bedømmelse af verdensmarkedet, at den russiske mejerisektor har stabiliseret sig. Da der samtidig er kommet bedre fødevareforsyninger, må man forudse en stigning i mælkeproduktionen i 2001.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efterspørgslen efter mejeriprodukter er voksende, hvilket ventes at medføre en stigende import af smør, ost og mælkepulver i 2001.

Den totale verdenshandel med smør forventes at blive omtrent den samme i år, som den var i 2000.Men hvis forudsigelserne om en større efterspørgsel i Rusland holder stik, kan det have betydelig indflydelse på verdensmarkedsprisen på smør. Smørpriserne er i øjeblikket et godt stykke under priserne på sammenlignelige mejeriprodukter.