Det dårlige vejr har ikke kun konsekvenser for de knap 125.000 hektar landbrugsjord, hvor afgrøderne endnu står på markerne. Vejret gør det også umuligt at få halmen i hus, og det er endnu værre end den manglende høst, vurderer chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landbrugets Rådgivningscenter.
- En ting er, at det ser sort ud for de sidste afgrøder, men det er værre, at der ligger så meget halm. Det betyder, at det kan være svært at etablere nye afgrøder, fortæller Carl Åge Pedersen.
Planteavlskonsulenterne skønnede den 10. september, at 28 procent af hvedehalmen stadig lå på markerne, mens godt en femtedel af byghalmen stadig ikke var bjærget.
- Så det ville godt nok være rart med lidt tørvejr, konstaterer Carl Åge Pedersen.
Værst ser det ud på Bornholm, hvor 35 procent af vårbyggen og 63 procent af vinterhveden ifølge planteavlskonsulenterne stadig befandt sig på markerne den 10. september.
Men heller ikke i Ribe Amt ser det for godt ud med henholdsvis 35 og 40 procent halm på markerne for de to kategorier. På Vestsjælland er tallene 33 og 65 procent.
Halmen smuldrer, hvis den ligger på marken i en lang regnvejrsperiode, hvilket gør det vanskeligt, at samle den op med halmpresseren. Desuden forringes kvaliteten, hvis halmen skal bruges til foder.
På Landbrugsinfo (www.lr.dk) kan hele tabellen over andelen af halm, som endnu ikke er bjærget, ses fordelt på amter. Desuden kan det ses, hvordan de 96.000 hektar korn, de 5.000 hektar markært og de 20.000 hektar vårraps, som endnu ikke er høstet, fordeler sig på amter.
