En fuldtidslandmand kommer let af med 40-60.000 kr. om året i forhøjet el-pris, fordi miljøministeren ønsker at gennemtvinge et marked for blandt andet vindmøllers strøm.
Og landmænd skal ikke sætte næsen op efter besparelser på el-regningen som følge af liberaliseringen af el-markedet, selvom konkurrence normalt siges at smitte af på priserne.
For el-prisen vil ikke falde betydeligt, når el-markedet er fuldt ud liberaliseret med indgangen til 2003.
Det mener Johannes Elbæk, direktør i Hedens AgroRådgivning.
- Det skyldes, at vi er tvunget til at købe en meget stor del af strømmen til en ekstrem høj pris, hvor markedskræfterne ikke får lov at herske. Nemlig den del der kaldes prioriteret el, siger Johannes Elbæk.
- Desuden udgør skatter og afgifter en stor del af den samlede regning, og de bliver heller ikke billigere med liberaliseringen af markedet. Så det er alene staten, der tjener på denne ordning, fortsætter han.
En tiendedel er markeds-el
Omkring 30 procent af el-regningen er prioriteret el. Prisen på denne el fastsættes af miljøministeren og skal dække omkostninger til de danske vindmøller og de decentrale kraftvarmeværker. Dertil kommer omkostninger til el-nettet, moms samt afgifter.
Tilbage bliver 10-15 procent af regningen, som er markeds-el, hvor liberaliseringen vil have en effekt.
- Hvis vi antager, at vi er ekstremt dygtige, og altid evner at handle på det helt rigtige tidspunkt, så kan vi måske spare 10 procent på det indkøbte markeds-el. Men det vil kun reducere el-regningen med omkring halvanden procent, konkluderer Johannes Elbæk.
Fik ikke lovet gevinst
Et af Folketingets argumenter for at liberalisere el-markedet var ellers, at brugerne skulle have lavere priser. Liberaliseringen vil være gennemført med indgangen til 2003.
Landbrugsrådet er enig med Hedens AgroRådgivning i, at liberaliseringen ikke vil have den store effekt. Indtil videre har det modsatte tværtimod været tilfældet.
- Der er ingen tvivl om, at den gevinst, politikerne har lovet, er udeblevet. De sagde, at prisen ville gå ned, men den er i stedet steget, siger Jens Astrup Madsen, konsulent hos Landbrugsraadet.
I 1995 betalte mindre industrivirksomheder og landbrug ifølge en opgørelse fra Energistyrelsen 40 øre pr. kWh. Tallet for 2000 er 45 øre. En stigning på 12,5 procent.
Risiko for højere priser
Og landmænd risikerer ligefrem, at el-regningen vil blive endnu højere fremover. For samtidig med at der er en mulighed for at købe ind til en lav pris på et frit el-marked, er der også en risiko for at købe ind på det forkerte tidspunkt til en høj pris. Derfor er det langt fra alle, som overhovedet vil opnå en besparelse, selv på den del af el-regningen som fremover skal handles på det frie marked.Foto:
