Abonnementsartikel

60 procent af kunderne hos Birkbank Farm i Canada foretrækker tilsyneladende gensplejsede afgrøder, som behøver mindre plantebeskyttelse end tilsvarende traditionelle afgrøder

For andet år i træk foretrækker kunderne hos Birkbank Farm i canadiske Ontario genetisk modificerede majs og kartofler frem for de konventionelle alternativer.

Det skriver nyhedsbrevet Biotech Advantage, som udgives af Monsanto.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De genmodificerede produkter var mærket med den genetiske ændring, og samtidig var der tilføjet, hvilke mængder af pesticider, der var anvendt til den pågældende afgrøde.

Det fik kunderne til at vælge GMO-afgrøden i 60 procent af tilfældene.

Farmeren Jeff Wilson siger til Biotech Advantage, at mange af hans kunder ligefrem er begyndt at spørge efter de genmodificerede majs, fordi de er glade for, at majsen er dyrket uden brug af insekticider.

Jeff Wilson dyrker både traditionelle afgrøder og de tilsvarende genmodificerede sorter. Sidste år blev der ikke brugt insekticider til den gensplejsede majs, og den gensplejsede kartoffel har vist sig at være resistent over for angreb af coloradobillen.

-De tilsvarende konventionelle afgrøder krævede adskillige sprøjtninger med insektmidler, skriver Biotech Advantage.