Abonnementsartikel

Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke kritiserede regeringen skarpt i sin beretning på delegeretmødet i Herning

Der blev uddelt hård kritik til regeringen for dens syn på – og behandling af – dansk landbrug, da Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, aflagde sin beretning på delegeretmødet i Herning den 10. oktober.

Peter Gæmelke slog fast, at det i en tid med udsigt til omlægninger af EU"s landbrugspolitik er nødvendigt at holde omkostningerne nede i dansk landbrug. Det kræver gode rammevilkår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Desværre må vi konstatere, at den nuværende regering over en årrække i stedet har pålagt landbruget flere byrder. Siden 1994 er der tale om netto 1,3 mia. kr. årligt i form af blandt andet pesticidafgifter, pinsepakke og jordskatter. Og så er finanslovforslaget ikke talt med, sagde Peter Gæmelke.

Uheldig finanslov

Præsidenten for Landbrugsraadet kritiserede flere punkter i regeringens finanslovforslag for 2002. Han kaldte det uforståeligt, at konsulent- og vikartilskuddene endnu en gang har udsigt til at blive forringet i form af en reduceret bevilling til forbedringsstøtteordningen.

- Regeringen amputerede allerede sidste år denne ordning, og vi sagde dengang, at det ville indsnævre ansøgerkredsen betydeligt. I dag begrunder man den nye beskæring med, at kun få har brugt ordningen. Det svarer til at skære halen af hunden og bagefter skyde den, fordi den ikke kan logre, lød kritikken fra Peter Gæmelke.

Landbrugsraadets præsident konstaterede, at CO2-afgifter, flere pesticidafgifter og en merudgift på 200 mio. kr. til sygeforsikring, som rammer de selvstændige og mindre erhvervsdrivende, gør, at der med finanslovforslaget ikke bliver tænkt på investeringer i fremtiden.

- Regeringens korstog mod de selvstændige går også stik imod de oplagte muligheder for, at de mindre virksomheder kunne være med til at hjælpe svage grupper tilbage på arbejdsmarkedet. Helt meningsløst er det, at forskningsbevillingerne skal beskæres. De mange forandringer, vi står overfor, kræver netop satsning på udvikling og forskning, slog Peter Gæmelke fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politikerne den største fare

Der er mange risici forbundet med at være landmand. Sygdomsudbrud, dårlige vækstbetingelser og elendigt høstvejr for blot at nævne nogle. Men den sværeste risiko at beregne for fremtidens landmand er den politiske risiko, mener Peter Gæmelke.

- Den politiske risiko udspringer af, at regeringens ministre og andre politikere har et stort behov for at vise handlekraft, når "bekymringsindustrien" sætter dem under pres. Der skal ske noget her og nu. Det betyder også, at jo mere røre der er på den politiske scene, des større er risikoen for at blive ofre for bekymringsindustrien, sagde han.

Som et auktionshus

Også myndighederne blev kritiseret for deres overbudspolitik i forbindelse med udpegningen af nitratfølsomme områder.

- Fire procent af områderne er nitratfølsomme, sagde Drikkevandsudvalget. Otte – kom det derefter fra Danmarks Miljøundersøgelser, og så sagde amterne 16. Nogle sagde endda 24. Man føler sig hensat til et auktionshus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvordan kan vi bevare respekten for myndighedernes faglige udmeldinger – og ministeren med – når han synes fire eller 24 kan komme ud på et, spurgte Peter Gæmelke forsamlingen.

Endu en minister måtte stå for skud. Det var fødevareminister Ritt Bjerregaard for sin håndtering af BSE-bekæmpelsen. Danske landmænd diskrimineres i forhold til landmænd fra andre EU-lande, fordi de ikke får dækket udgifterne i forbindelse med BSE-bekæmpelse, fastslog Peter Gæmelke.

- Det er helt urimeligt. Ministerens forklaring om, at landmændene selv har ansvaret for problemerne på grund af de anvendte produktionsmetoder er både uforskammet, dybt uretfærdig og aldeles udokumenteret.

Grotesk sanktionssystem i EU

EU"s udvidelse mod øst og den kommende forhandlingsrunde i WTO er emner, som vil sætte sig sine spor i dansk landbrug. I forbindelse med den internationale dagsorden kritiserede Peter Gæmelke EU"s sanktionssystem, som ikke evner at sammenholde forseelsens størrelse med straffens karakter. Det giver problemer, når sanktionssystemet for eksempel sættes sammen med cross-compliance – også kaldet miljøbetinget støtte.

- Det er menneskeligt at fejle, og derfor bør vi have mulighed for at gøre det godt igen og ikke bare have hovedet hugget af, sagde Peter Gæmelke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han nævnte to eksempler, hvor EU-apparatet havde svigtet det princip.

- Ved et kontrolbesøg hos en kvæglandmand var der kun fire handyr – altså kreaturer – tilbage på gården. Et af dem var ikke mærket inden for de første 20 dage efter fødslen, sådan som reglerne kræver. Det gav for stor procentafvigelse og dermed et tab på 25 dyrepræmier eller omkring 30.000 kr., fortalte Peter Gæmelke.

- Helt grotesk bliver det, når en landmand får en miljøbøde på 315.000 kr. eller det, der svarer til hele hans årsindtægt – ikke fordi han har skadet miljøet, men fordi han ikke har indsendt sit gødningsregnskab til tiden. Sådan virker cross-compliance-princippet. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at en landmand skal rykkes to gange, før han sender sit gødningsregnskab. Men det retfærdiggør på ingen måde det vanvittige straf-niveau, lød kritikken.

Mangler i Wilhjelm-rapport

Peter Gæmelke benyttede også lejligheden til at opsummere kritikken af rapporten fra Wilhjelm-udvalget, som ifølge Landbrugsraadets præsident mangler viden om naturens tilstand og videnskabelig dokumentation for den foreslåede indsats. Endelig er det et problem, at der ikke er regnet på de samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser af anbefalingerne fra udvalget. Og rapporten forholder sig ikke til de påvirkninger af naturen, som kommer fra andre erhverv og den stigende trafik.

Alligevel fastslog Peter Gæmelke, at landbruget er parat til at gå aktivt ind i arbejdet med at udforme en konkret handlingsplan for naturen. Her er frivillighed et nøgleord. Om Skov- og Naturstyrelsens forslag om 18.000 hektar supplerende habitatområder, som blev foreslået henover hovedet på de berørte lodsejere, konstaterede præsidenten:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Styrelsen har hermed vist, hvordan det ikke skal gøres. En sådan fremgangsmåde lægger gift for det gode samarbejde mellem landmænd og myndigheder, sagde Peter Gæmelke.