Et meget stort antal VVM-sager behandles for landbrug, og derfor afholder Landbrugets Rådgivningscenter seminarer om VVM i tre forskellige byer.
Formålet med arrangementet er at give konsulenter et overblik over de forskellige aspekter i en VVM-sag. Det være sig både lovgivningsmæssige, administrative og faglige aspekter i sagen med henblik på at styrke grundlaget for rådgivning og projektudarbejdelse.
Målgruppen er alle konsulenter, der arbejder med VVM-spørgsmål.
Seminaret afholdes i Nyborg den 27. november, i Aalborg den 11. december og i Hovborg den 13. december.





