Abonnementsartikel

Hos Stig Bjerregaard, Sennels, bidrog 20 charolaiskøer i 2000 med et overskud på 86.000 kroner

Hvis kødkvæget skal bidrage positivt til landbrugsbedriften, skal der gøres en ekstra indsats for at afsætte dyrene.

Det mener charolais-avler Stig Bjerregaard, Sennels ved Thisted. Han regner med, at dækningsbidraget fra hans 20 charolaiskøer for tiden er over 3.000 kroner pr. ko trods vanskelige vilkår for kødproduktion i øjeblikket. Tallene fra 2000-regnskabet viser et overskud på 86.000 kroner fra den lille kødkvægbesætning, som kun er en biproduktion på Nørgaard, hvor Stig Bjerregaard har 120 søer og opfedning af slagtesvin som den bærende del af landbrugsdriften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nogle af gårdens arealer er skrænter og andre arealer, som Stig Bjerregaard betegner som "trælse".

- Jeg er helt godt tilfreds med resultatet, når jeg sammenligner med resultatet i landets øvrige kødkvægsbesætninger, som i gennemsnit har et negativt dækningsbidrag på cirka 3.000 kroner, erklærer Stig Bjerregaard.

- Men de positive resultater betinger, udover at der gøres en indsats for afsætningen, at man passer på ikke at miste en eneste kalv.

Fortid som elektriker

Stig Bjerregaard er oprindeligt uddannet elektriker og drev i 15 år en lille fritidsejendom med seks hektar. En dag han var på arbejde og skulle montere el hos en charolaisavler, blev han så betaget af dyrene, at han besluttede at anskaffe sig en lille besætning, som kom til at bestå af fire køer plus opdræt. Men samtidig fik Stig Bjerregaard vakt farens interesse for charolais-dyrene, og faren opbyggede derfor også en besætning ved at indkøbe fire – fem dyr.

Faren og Stig Bjerregaard drev sideløbende deres besætninger, indtil Stig Bjerregaard i 1993 overtog forældrenes gård, Nørgaard, og besætningerne blev slået sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da vi startede med charolais for 20 år siden, fik vi det samme for dyrene, som vi gør i dag. Men omkostningerne er samtidig blevet større, fortæller Stig Bjerregaard og antyder dermed, at økonomien har været bedre i kødproduktionen.

Ikke til slagteriet

- Vi leverer ingen kreaturer direkte til slagteriet. Alle de ungtyre og kvier, som vi ikke kan sælge til avl, får vi slagtet lokalt, og vi sælger dem selv i kvarte og halve, siger Stig Bjerregaard.

Gamle avlskøer, som skal sættes ud og ikke er egnede til andre avlere at starte med, leveres via eksportmarkedet, hvor en ko på 11 år for nylig blev afregnet med 10 kroner pr. kg for 883 kg.

Slagtedyrene afsættes til private for 42 kroner pr. kg inklusive moms og partering, og ifølge Stig Bjerregaard er det ikke noget problem at finde købere til kødet.

- I begyndelsen annoncerede vi lidt i den lokale avis, men efterhånden har vi fået opbygget en fast kundekreds, fortæller Stig Bjerregaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en skøn måde at afsætte sine dyr på, især når nye kunder ringer og siger, at det er godt kød.

Men den direkte kontakt til forbrugerne forpligter også.

- Vi sælger tyrekalve på mellem 10 og 13 måneder, hvilket giver mellem 300 og 350 kg kød af fineste kvalitet. Man må aldrig sælge sekunda-dyr, advarer han.

Prisstigning uden problemer

Før BSE-krisen tog Stig Bjerregaard 40 kroner pr. kg kød, men omkostningerne til BSE-analyser med videre nødvendiggjorde en prisstigning på to kroner pr. kg.

- Jeg var spændt på kundernes reaktion, men de var alle meget positive og forstående. Samtidig sagde flere, at de var mere trygge ved at købe kødet her, hvor de ved, hvordan dyrene har haft det, i forhold til at købe kød i et supermarked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når et dyr skal slagtes, læsser vi det og kører i 15 minutter til Nors Slagteri. En halv time senere hænger dyret i bagbenene og har således ikke haft tid til at blive stresset. Hvis et dyr er lidt uroligt, tager vi bare en gammel ko med for at berolige kalven. Den slags har betydning for kødets kvalitet. Derefter hænger kødet i 14 dage og modner, hvilket også har stor betydning for kvaliteten.

Stig Bjerregaard fortæller, at han afsætter cirka halvdelen af dyrene som avlsdyr og den resterende halvdel som slagtedyr.

Stig Bjerregaard råder i øvrigt erfarne kødkvægavlere til at sælge gode køer til nybegyndere frem for kvier.

- Jeg vil ikke sælge kvier, medmindre det er til en erfaren køber, for nybegyndere risikerer for store problemer med kvierne.

Søn bag hjemmeside

Til Nørgaard hører 100 hektar, som dyrkes med korn på 70 hektar samt græs, majs og brak på resten – bortset fra en enkelt hektar med juletræer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stig Bjerregaards sønner, Mads på 15 og Nikolaj på 10, har også interesse for kreaturerne, og Mads vil efter niende klasse på landbrugsskole.

Det er i øvrigt Mads, som har æren for, at Nørgaard Charolais har en hjemmeside på internettet, som opdateres hver uge.

Siden fungerer som et udstillingsvindue for besætningen både for interesserede købere af avlsdyr og kød.

- Vi har prøvet at sætte dyr til salg på hjemmesiden, og vi har hver gang fået respons, så det må siges at være en succes, konkluderer Stig Bjerregaard.

Mange præmier

Stig Bjerregaard har været aktiv udstiller på dyrskuer i cirka 20 år, og han var blandt de første på egnen til at udstille på de lokale skuer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I årenes løb har han høstet mange flotte resultater, hvilket en væg i et loftsværelse vidner om. Væggen er tæt dekoreret med præmieskilte, rosetter, bånd og pokaler.

I 1997 købte Stig Bjerregaard en besætning i Vendsyssel, som gav ham noget fremragende afkom, som har klaret sig meget godt i udstillingssammenhæng.

- Blandt andet fik nogle irske opkøbere kig på en kvie, som vi udstillede for nogle år siden, da grisepriserne ikke var for gode. Vi talte om en pris på 25.000 – 30.000 kroner, og vi kunne godt bruge en skilling, men vores ældste søn, Mads, satte sig så kraftigt imod, at vi blev enige om ikke at sælge. I 2000 var hun udstillet som modeldyr på Agromek. Blandt mange andre topplaceringer fremhæver Stig Bjerregaard et resultat fra Landsskuet i Herning, hvor Nørgaard Charolais sidste år udstillede den bedste besætningsgruppe på tværs af racerne, og det er en ære, som aldrig tidligere var tilfaldet charolais.

Interessen for de hvide, franske dyr førte sidste sommer Stig Bjerregaard til racens hjemegn, Charolles, hvilket Stig Bjerregaard omtaler som en af sit livs helt store oplevelser.

- Der var charolais"er på næsten hver eneste mark. På et enkelt marked så vi 1.300 charolais-dyr, og på et skue var der alene 300 ungtyre af racen. Et enkelt hold bestod af 50 ungtyre, som var født i den samme uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny løsdrift

Stig Bjerregaard har efter mange år med besætningen i en gammel bindestald investeret i en moderne løsdriftsstald, som blev bygget med velfærdsstøtte og taget i brug i 2000.

Bøvlet med at opnå støtten er i øvrigt et helt kapitel for sig, som Stig Bjerregaard kan fortælle længe om.

- Jeg kunne ganske enkelt ikke få at vide, hvilke krav vi skulle opfylde for at opnå støtten. En opringning til EU-Direktoratet afslørede, at der faktisk ikke eksisterer krav, men at vi bare skulle erklære på tro og love, at stalden opfylder kravene – som vi altså ikke kender. Det er træls, når der ikke er klare retningslinjer, men vi valgte at bygge efter de størst tænkelige krav, så vi var på den helt sikre side, fortæller Stig Bjerregaard.

Og han er glad for investeringen, selvom den er stor i forhold til dækningsbidraget fra besætningen.

Han mener blandt andet, at investeringen var nødvendig, fordi det direkte salg til forbrugerne ret hurtigt vil forudsætte, at dyrenes velfærd er i top.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er heller ingen tvivl om, at dyrene kvitterer for at være løse, og både vi og de trives bedre med det. Det er jo store, tunge dyr, som har det hårdt, når de står bunde, siger han.