Abonnementsartikel

Sammenholdet omkring mejeribevægelsen kan krakelere, advarer mælkeproducenter

- Når de samme personer går igen i alle bestyrelser og peger på sig selv til nye bestyrelser, bliver der for langt fra toppen til os på staldgangen. Det kan blive farligt.

Sådan lød startskuddet på en debat om magt og indspisthed i mejeribruget på Mejeriforeningens generalforsamling i oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var Pejter Søndergaard fra Randrup ved Vestervig, der åbnede debatten den dag.

- Det er et emne, vi kommer til at debattere i den kommende tid. Vi bliver nødt til at tilpasse organisationerne efter de centraliseringer, der sker uden, at det går ud over bredden og kontakten til baglandet, siger Pejter Søndergaard.

Det, der udløste debatten på generalforsamlingen var, at Mejeriforeningens bestyrelse udpegede de såkaldt fire stærke mænd, Kaj Ole Pedersen, Knud Erik Jensen, Bent Juul Sørensen og Niels Bøgedal til bestyrelsen i Dansk Kvæg.

Idérigdom i fare

- Det er ikke det, at alle fire repræsenterer Arla Foods, der gør mig bekymret. Det interesserer mig faktisk ikke, at de små mejerier ikke er med i Dansk Kvægs bestyrelse. For de små mejerier er jo også en del af Mejeriforeningens bestyrelse og har måske poster mange andre steder.

- Men det er forkert, at det er de samme fire, der går igen i alle de bestyrelser, der betyder noget i dansk mejeribrug, pointerer Pejter Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når de samme mennesker sidder i de samme bestyrelser, kan man let forestille sig, at de kommer ind på et bestemt tankespor, hvor ingen siger hinanden imod. Og da de kun møder hinanden, kan det komme til at gå ud over idérigdommen og evnen til at komme med nye forslag og være åbne over for andres forslag.

- I virkeligheden er det de samme 25 mennesker, der sidder på al indflydelse i mejeribruget, og det er for snævert, siger Pejter Søndergaard.

Grænse for magt

Han er glad for dannelsen af Dansk Kvæg og tror på dets berettigelse. Han anerkender også, at det kræver kompetence at sidde i toppen.

- Men der må være en grænse for, hvor meget magt de samme mennesker skal sidde på. Det er utrolig vigtigt, at baglandet hele tiden bakker beslutningstagerne op. Hvis baglandet begynder at vakle, kan det betyde, at 100 års andelsarbejde krakelerer.

- Det må endelig ikke ske. Derfor skal vi finde nye veje, slår Pejter Søndergaard fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er udmærket klar over, at en del af bestyrelsesposterne hænger naturligt sammen og bakker hinanden op.

- Men man kunne tage nogle af de poster, der ikke nødvendigvis hænger sammen og dele ud på flere. På den måde kunne man sikre bredden bedre, foreslår Pejter Søndergaard.

Blandt de mælkeproducenter, der bakker kritikken op, er Jacob Kjærsgaard fra Hammerum og Niels Aage Henriksen, Ølgod. Lige som Pejter Søndergaard er de to leverandører til Arla Foods. Og protesterer mod den koncentration af magt, der er i mejeritoppen.

Demokrati skades

Desuden mener de to, at det skader demokratiet, at det kun er repræsentanter fra Arla Foods, der repræsenterer mejeribruget i Dansk Kvægs bestyrelse.

- Det er helt forkert, at man ikke giver en bestyrelsespost til en, der repræsenterer leverandører uden for Arla Foods. Hvis man ikke kan give plads til andre, er det tegn på, at man er sig selv nok, siger Niels Aage Henriksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jacob Kjærsgaard bakker op om dette synspunkt. Han synes, at det klæder en organisation at lytte til mindretallet. Ved at vise respekt for mindretallet styrkes sammenholdet, mener han.

- Man skal ikke være blind for, at andre holder nøje øje med, hvad Arla foretager sig, og at det har betydning for mejeriets image. Der ligger politiske signaler i den måde, mejeritoppen opfører sig på, siger Jacob Kjærsgaard.

Vigtigt med viden

Mejeritoppens argument for koncentrationen af bestyrelsesposter på forholdsvis få hænder er blandt andet, at det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne har så stor indsigt og politisk slagkraft som muligt.

- Jeg har selv siddet i Mejerforeningens bestyrelse i et år, og jeg følte ikke, at jeg var dårligere egnet eller klædt på til at træffe beslutninger end andre. Det handler om at sætte sig ind i sagerne og huske på, hvem det er, man repræsenterer, siger Niels Aage Henriksen.

Jacob Kjærsgaard føler sig også overbevist om, at der er flere kompetente mennesker i Arla-systemet end de fire stærke mænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er naturligt, at Mejeriforeningens formand er med i Dansk Kvægs bestyrelse, men man kan diskutere, hvor mange flere der skal tages fra samme bestyrelse, siger han.

Forventer udspil fra Dansk Kvæg

Både Niels Aage Henriksen og Jacob Kjærsgaard tilhører region Vest. Her har man – stik mod traditionen i de øvrige regioner – valgt, at regionsformanden, der også sidder i Arlas bestyrelse, ikke er repræsenteret i Mejeriforeningens bestyrelse.

- Vi føler os godt orienteret om, hvad der foregår begge steder. Og ved at skille posterne ad tilgodeser vi bredden, siger Jacob Kjærsgaard.

At bestyrelsesposterne inden for mejeri- og kvægbruget er debatemne på mange møder i mælkeproducentkredse står nok ikke til diskussion.

På generalforsamlingen foreslog Pejter Søndergaard, at der kunne være direkte valg til to af de fire mejeriposter i Dansk Kvægs bestyrelse, da der ifølge bestyrelsen var tale om en midlertidig løsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu skal bestyrelsen have et års tid at arbejde i. Så regner vi med, at der kommer et udspil til, hvordan bestyrelsen kan sammensættes. Ellers er vi nogle stykker, der kommer med et forslag, lover Pejter Søndergaard.